I filmen The Descent (2004) udviklede en hule-udforskningstur for 6 piger sig på alt andet end lykkelig vis. Pigerne fandt nemlig ud af at de ikke var alene i hulen.
I denne 2'er, ser vi Sarah (en af pigerne fra den første film) komme levende ud af hulen. Hun virker omtåget og groggy, og indlægges til observation på hospitalet. Hun kommer sig fysisk ret hurtigt, men hukommelsen er stort set ikke eksisterende. Faktum er at der fra ekspeditionen mangler 5 piger, og hvor er de så? De lokale efterforskere og politi, presser Sarah for oplysninger. Men Sarah har svært ved at huske noget som helst. Sarahs tavshed tolkes som et tegn på at hun ikke vil fortælle hvad hun har været involveret i, og rollen fra offer til mistænkt er hårfin. Sarah presses med på det redningshold, der skal finde pigerne og få dem ud af hulen igen.
Langsomt som Sarah genforenes med hule-miljøet, får hun en række alvorlige flash-backs. Hendes veninder er på ingen måde faret vild. De blev jo dræbt og ædt af hulens bestialske beboere, de såkaldte crawlers – blinde vilddyr med spidse ører, spidse kløer og meget spidse tænder! Inden længe er redningsholdet spredt for alle vinde, da panikken først breder sig i de klaustrofobiske grotter. Sarah er dog fast besluttet på at slippe ud derfra i live – ganske som hun har gjort det før.
Neil Marshall (manden bag Dog Soldiers) og Jon Harris har byttet roller. Harris var redaktør på den første film, mens Marshall instruerede. Denne gang er det Harris der instruerer, mens Marshall er i kulisserne. Det er resultatet ikke blevet dårligere af. Selvom filmen ikke kan fra sige sig lidt hjernedød tænkning som at gå ned i de farlige huler frivilligt og den stamme af redningsfolk som ”blot” er med for at blive slået ihjel hvert 12. minut, for at holde handlingen i gang – ja, så er The Descent 2 heldigvis så strømlinet, velfilmet og velspillet som man kunne ønske sig. Man får det faktisk smådårligt i klippehulerne, for der er ikke megen plads og ikke et eneste EXIT-skilt at følge. Hver og en er mere eller mindre overladt til sig selv, og det er rendyrket rædsel og overlevelse.
Det vil naturligvis være en god idé at se den første film, inden man kaster sig hovedkulds ud i denne. Film 2 starter lige der hvor forgængeren slutter, så symbiosen er intakt. Det er selvfølgelig mødet med monstrene/vilddyrene som helst skal klikke for at få suspencen kørende. Og det går faktisk meget godt. Dog er der nok lige rigeligt med orange blod so vælter ud til højre og venstre til at man ikke giver fortabt engang imellem. Men så længe handlingen ikke kører af sporet og holder sig fint gående, så er man nået langt i en ellers svær 2'er.
Udgivelsen indeholder en del ekstra materiale. Systematiserede making of's gør det let og overskueligt at navigere rundt og lege nysgerrig bag kameraet. Du kan tilmed se en række slettede scener, som ikke kom med i den endelige version.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
SF/Fox.