Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Seks piger blev født på den sjette dag i den sjette måned. Ja, du har sikkert regnet ud at det vækker bekymring, for Drommelkind er på vej. 666 er djævlens tegn og Drommelkind er netop djævlens navn. I det lille religiøse samfund New Bethlehem mærker man uroen op til pigernes 18 års fødselsdag, og den ældste Beacon forsøger at prædike fornuft og forholdsregler til samfundets medlemmer. Men en af pigerne, Hannah Smith, forsvinder og det vækker naturligvis både frygt og afsky. For mon hun er blevet fristet af det forbudte og letlevende liv, som omverdenen fører? Eller er der noget andet på spil? De resterende piger beslutter sig for at stikke en hvid løgn i forsøget på at finde Hannah. En eftersøgning som får alvorlige og skræmmende konsekvenser. Langsomt går det op for pigerne at profetien om Drommelkind omhandler at der kun vil være én af pigerne i live på deres 18 års fødselsdag, og den overlevende skal tilgå som Drommelkinds håndlanger. En overlevelseskamp er for længst i gang…
The Devil’s Hand har håndspålæggelse af danske Christian E. Christiansen, og som gyser bruger den elementer fra både den okkulte gren og slasher-genren. Men filmen er i lige så høj grad en thriller, da det vrimler med særprægede karakterer. Mary (Alysia Debnam-Carey) er den af pigerne vi primært følger. Hun har nemlig en række ”rystelser” som gør at hun ser syner af ting som kommer til at ske. Hendes far er den godmodige Jacob (Rufus Sewell), som efter at Marys mor er blevet ekskluderet fra det religiøse samfund, nu danner par med den sammenbidte Rebekah (Jennifer Carpenter). Den ældste Beacon spilles af Colm Meaney, og det lader til at han fører en ganske lyssky rolle samtidig med at han leder sin flok. Og dette er blot et lille udsnit af vores persongalleri, hvor mistanker og anklager fyger om ørerne.
Jeg tør godt stille den garanti at du ikke kommer til at regne plottet/skurken/sammenhængen ud i dette tilfælde, og alene på den basis sniger The Devil’s Hand sig uden om de mange uhyggelige film som i uhyggeligt mange tilfælde er lette at dissekere efter et kvarter. Men selvom The Devil’s Hand er effektiv i sin afvikling, så er der stadig plads til de klassiske chok-effekter og ikke mindst knirkende døre og menneskejagt, hvor vores helt er så ”uheldig” at snuble.
The Devil’s Hand er let og ubesværet i sin form, og kommer næppe til at vinde nogen priser for nyskabelse eller originalitet. Men så længe den har sin underholdningsværdi og mystik, så når den i mål uden store armbevægelser eller skamfuld selvpromovering. Selvom dansk film efterhånden er ganske velanset i udlandet, så skal det ikke forhindre mig i at kippe lidt med Dannebrog. Ikke mindst fordi det yderst sjældent er i gyser-genren at vi plejer at have succes. Christian E. Christiansen har dog tidligere prøvet kræfter med det internationale islæt med The Roommate, som aldrig fik den store klapsalve. Med denne film rejser han sig og børster skidtet væk, og kan sagtens risikere at blive spurgt om han vil lave film i Staterne igen.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Another World Entertainment.
