Baseret på Lauren Weisbergers roman ”The Devil Wears Prada” kommer her filmatiseringen af samme navn. Vi befinder os i modeverdenen. Der hvor mærkevarer, de rigtige mennesker og penge fylder hele ens hverdag.
Andrea ”Andy” Sachs (Anne Hathaway) er en ung, naiv arbejdsløs der drømmer om at blive journalist. For at komme ind de rigtige steder søger hun jobbet som assistent for redaktøren på et modemagasin. Hvad hun ikke ved er at det ikke bare er et modemagasin, men derimod verdens mest betydningsfulde modemagasin. Og hvad hun heller ikke ved er at hendes chef er djævlen selv- på høje hæle. Miranda Priestly (Meryl Streep) er redaktøren der ikke ligger fingre imellem når hun skal kritiserer sine ansatte. Der hviler en respekt over hendes person og ingen tør sige hende imod.
Selvom Andy ikke har et begreb om mode i begyndelsen bliver hun hvirvlet ind i hysteriet og ender som en tro kopi af alle de andre tøser med mode som primus motor. Det koster hende venskab og kæreste og hun må derfor tage sit liv op til overvejelse.
Efter sigende er bogen baseret på forfatterens egne oplevelser som ansat på amerikansk Vogue under redaktøren Anna Wintour. Det er derfor et interessant indblik i en modeverden der højst sadnsynligt eksisterer i forvejen. Meryl Streeps figur er en fremtrædende og vigtig rolle i filmen. Figuren er vittig og hamrende irriterende.
Der sker ikke alverden i filmen, men alligevel fænger filmen fordi den hiver op til flere små, sjove replikker frem fra ærmet.
Målgruppen er klar. Har man haft hang til den hedengangne serie Sex and the City og er man flittig læser af modemagasiner er det som at åbne et modeblad når man sidder til rette i biografsædet.
Filmen er et vaskeægte teenage-komedie/drama for dem der er over teenagealderen. Derfor vil den helt sikkert vinde mange hjerter og som veninde-film er den ikke mindre end perfekt. Men lad det også være sagt at her er tale om en overfladisk og ikke spor fantastisk præstation - både hvad angår skuespil og handling.