Dylan Thomas er en idiot. Garanteret dygtig, men en idiot. Det er det klareste indtryk, The Edge of Love efterlader mig med. Men det er nu heller ikke just fordi mere positivt ladede indtryk trænger sig på.
Han er ægte, ham Dylan Thomas. Især i 1940’erne, mens nazisterne tabte bomber over England, og senere i 1950’erne blev denne walisiske digter hyldet som en af tidens største. Men ved siden af digtningen, som jeg, indrømmet, kender uendelig lidt til, stod han for et betydeligt indtag af alkohol og havde oveni et kaotisk privatliv.
Og det er dét, The Edge of Love handler om. Men ikke så meget om Dylan Thomas selv som om hans kvinder. Først og fremmest to af dem, den frisindede hustru Caitlin (Sienna Miller) og barn- og ungdomsveninden Vera (Keira Knightley), som har svært ved at forelske sig i andre end digteren. Hun gifter sig ikke desto mindre med soldaten William (Cillian Murphy) akkurat inden, han sendes i krig. Og så flytter Caitlin, Vera og digter-Dylan på landet.
Således er firkantsdramaet.
Og det er kedeligt. Ikke rædselsvækkende ringe, men kedeligt. Så simpelt er det i grunden, men når du det her skal tage sig ud for en anmeldelse, er det vel ikke helt nok.
Trods dygtige og/eller attraktive skuespillerkræfter er der ikke én hverken elskværdig eller interessant figur i The Edge of Love. Dylan Thomas er usympatisk. Og en idiot. Men i skikkelse af Matthew Rhys ingenlunde interessant. Men hans væsen får sat gang i vores to kvinder, der skejer ud på kanten mellem bedsteveninder og bejlerrivaler. På sidelinjen er selv Cillian Murphy - der er et stort talent - udtryksløs i en rolle, der hjælper hverken fra eller til i det samlede billede.
Sammenholdt med en kedelig, gennemsnitlig produktion er The Edge of Love helt sikkert en film, jeg har glemt, at jeg har set inden næste fuldmåne. Hvilket i øvrigt er den 4. oktober.
Der er intet ekstramateriale på DVD'en.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film