Biskop Frank Taylor har været med til at stifte og opbygge trossamfundet New Revelations med tilhørende kirke, gospelkor og menighed. Sønnen, David og dennes bedste ven, Frank, er ved at gå biskoppen i bedene og læse til præst. Under en lektion kaldes David til sygehuset, idet moderen er døende, og biskoppen dukker først op på sygehuset for sent. Dette ødelægger Davids forhold til faderen i en periode. Femten år senere er David blevet en succesfuld R’n’B sanger med dertil hørende tournéer og tilbedende kvinder. David afbryder en tourné, idet faderen er meget syg, og David tager derfor tilbage til trossamfundet. Det viser sig, at faderen er uhelbredelig syg og har tænkt at videregive embedet til ungdomsvennen Frank. Denne overtagelse foregår ikke problemfrit, idet New Revelations har økonomiske problemer, og Frank viser egoistiske og usympatiske sider af sig selv som leder. David hjælper kirken med at indsamle penge og få økonomien på plads, men der er stadigvæk gnidninger i forholdet mellem ungdomsvennerne og mellem Frank og menigheden, idet de ikke er enige om New Revelations fremtid. Dette er filmens handlingsmæssige knudepunkter, og de er egentlig ikke interessante. Historien afføder to sidehistorier, idet David forelsker sig i en af korpigerne, og Franks ægteskab kører ikke problemfrit. Franks kone er i øvrigt Davids kusine og samtidig advokat for trossamfundet. Og det viser sig, at deres ægteskabelige intriger er langt mere spændende end forholdet mellem David/menigheden og Frank, og jeg føler, at filmen ville fænge mere, hvis Frank var blevet filmens omdrejningspunkt frem for David.
Skelettet til hovedhistorien er stereotyp med den unge David, der (hjemme) læser til præst. Derefter rejser han ud i den store verden og vender hjem igen. Hovedpersonerne, David og Frank er to arketyper og deres indvendige rejse har modsat retning. Den succesfulde R’n’B stjerne, der rejser hjem og søger efter sin oprindelige identitet, sine rødder. Hvorimod Frank går fra en forholdsvis anonym tilværelse til at blive lederen af et trossamfund. Denne magtfulde rolle har han problemer med at forvalte, og han mister til tider jordforbindelsen. Med andre ord er det en klassisk fortælling, og desværre er indpakning ikke tiltalende i mine øjne. Muligvis fordi dette trossamfund og den meget eksplicitte tros-tilkendegivelse ligger meget fjernt fra mit religiøse udgangspunkt. Manuskriptet er sløjt og karaktererne for flade. Eneste karakter med lidt kant er Franks kone.
Heldigvis er musikken udholdelig, for den kommer i store mængder - selv på ekstramaterialet! Desværre er de levende billeder, der ledsager musikken klippet meget musikvideoagtig, hvilket slet ikke er i tråd med en kirke og et gospelkor.
The Gospel er en film, der vil og tør alt for lidt, og jeg er slet ikke med på kirkebænken, når gospelkoret får kirken til at koge.
Ekstramateriale:
- Kommentarspor
- Behind the Scenes
- Deleted Scenes
- Extended Musical Performances
- Foto Montage
Filmen er venligst stillet til rådighed af
Universal Pictures.