Skriv en kommentar
Tilbage i 2004 blev vi alle skræmt af den døde og hævntørstige kvinde, Kayako og hendes skræmmende søn og hans lille søde, men uhyggelige sorte kat. Dette var et amerikansk remake af den japanske ”Ju-On:The Grudge, hvor en tragisk død aldrig vil vilde sig og for evig søge hævn. Alle disse elementer er nu forsvundet og instruktør og manuskriptforfatter Nicolas Pesce har rebootet historien tilbage til USA. En rejsende forbandelse helt fra Japan.
En ny forbandelse
Huset er forbandet. Træder man først ind i det, giver det aldrig slip igen. Dette opdager politibetjent Muldoon ( Andrea Riseborough), da hun for nyligt at flyttet til et nyt distrikt med sin søn. Et nyt lig dukker op, og politiet vender tilbage til huset, hvor flere uforklarlige ting er hændt igennem årene. Raseriet fortsætter og ingen er længere beskyttet.
Gode skuespillere – intet plot
Andrea Riseborough er en veletableret og respekteret skuespiller. Det kan være en gåde, hvorfor hun lige har valgt netop dette projekt, da hun vitterligt ikke har meget at arbejde med. Det samme gælder John Cho, som ellers burde være en af hovedpersonerne. Virkeligheden forholder sig lidt anderledes. Filmen springer nemlig igennem 3 tidsperioder, hvilket sådan set er fint, da der er plads til at introducere nye karakter, men samtidig falder filmen også over sine egne ben. Den er nemlig ikke fortalt særlig godt eller gennemtænkt. Faktisk er der ikke rigtig noget plot i den. Vi følger Andrea Riseborough blive forfulgt og venter plot på at en død pige hopper frem eller står bag hende. Ikke særlig uhyggeligt og utrolig forudsigeligt. Og så får gyserdronningen, Lin Shaye, bedre kendt fra Insidious- franchisen, også sit moment som tortureret og syg kvinde. Hendes sindstilstand må siges at være filmens styrke.
En meningsløs reboot
Filmen lider af det, som desværre alt for mange gyserfilm gør. Den følger ikke dens egen logik. For forbandelsen følger ikke alle, men kun nogle – hvilket slet ikke giver mening. Den bliver ellers introduceret som en virus, der er rejst med fra hjem fra Japan, men i stedet for en hævntørstig død kvinde, så er det her familiens mor, der bliver sindssyg. Men hvorfor i alverden gør de andre mennesker så ikke også påvirket, nu når de har været inde i huset? I stedet for bliver alle nu angrebet af dem, som er blevet myrdet tragisk på stedet. Igen, der er ikke rigtig meget logik. De skal naturligvis belønnes for at prøve noget nyt og ikke blot gentage sig selv, men på den anden side, har de også skåret alle de vellykkede elementer fra. Nu er der ikke længere de faste spilleregler for, hvem der må hjemsøge huset, men Kayako og hendes sorte, lange uhyggelige hår samt creppy lyd var bestemt savnet.
”The Grudge” er en forudsigelig og kedelig gyserfilm. Skuespillerne gør det som godt, som de nu kan, men det er stadig svært, da der ikke er et godt og solidt plot. Rebooten må desværre anses som ret ligegyldig og unødvendig.
