Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
“The Grudge” eller “Ju-On” som de japanske film internationalt også kom til at hedde, efter at de amerikanske blev lavet, er efterhånden en af de mest velkendte japanske gyserfranchises. Efter 2 Tv-film, 2 biograffilm og 2 remakes har den nu syvende film i rækken fået en ny instruktør. Det er da på en måde beroligende og bekræftende at Takashi Shimizu endelig kan finde sig nogle nye projekter, da “Rinne” og “Marebito” begge var fine film (“Shock Labyrinth” ligner dog ikke den store udvikling hos Shimizu), men Toby Wilkins formår desværre ikke efter den udmærkede “Splinter” at løfte arven.
“The Grudge 3” fortsætter i nogenlunde samme spor som de tidligere film. Det er en DTV-film (direct to video), så budgettet er lavere, men plotmæssigt er der ikke sket den store udvikling. Forbandelsen er kommet til et nyt kompleks i USA, og her terroriseres tre nu forældreløse unge af de to efterhånden alt for velkendte spøgelser. Det er dog ikke pga. den manglende udvikling i plottet, at filmen er fuldkommen håbløs, det er selve udførelsen af uhyggen der falder igennem. Spøgelserne virker enormt ufarlige i denne omgang, og når opbygningen er minimal, er selve resultatet gabende kedeligt. Tilsæt nogle en-dimensionelle karakterer det konsekvent begår de samme fejl, aldrig udvikler sig og aldrig gør som man selv ville have gjort, så har man et produkt, der virker ligegyldigt, og er glemt før filmen egentlig er forbi. I “The Grudge 3” forsøger man ligeså at give nogle flere forklaringer på forbandelsen, og der bliver også tilsat flere detaljer til den velkendte historie, men i de tidligere film, var det netop uvisheden der medvirkede til uhyggen, så også denne bliver frataget. Tilbage står en film med nogle karakterer man ikke bryder sig om, der bliver udsat for nogle alt for velkendte situationer, hvor spøgelserne ikke længere virker farlige, og selve uhyggen er fuldstændig væk - altså en fuldkommen håbløs film.
Det er nu ikke budgettet, jeg er efter i en film som denne. Der er nemlig ikke brug for det store budget for, at få en film til at fungere, og især ikke når det blot handler om spændingsopbyggelse. Det ville hjælpe med bedre skuespillere dog, for Johanna Brady kan slet ikke magte en hovedrolle. Hun har før haft ubetydelige roller i film og Tv-serier, og her passer hun sikkert fint nok, men hun har ingen karisma, og virker utrolig mekanisk i alt hvad hun gør. Matthew Knight, der spiller hendes bror, er endnu værre. Her er vi helt ude på det dybe vand, for han har ingen troværdighed over sin rolle på noget tidspunkt, og til sidst går det helt galt, og bliver ufrivilligt komisk, hvilket i det mindste er seværdigt på en eller anden måde. Faktisk er den mest habile skuespiller i filmen Shawnee Smith, og hvis du husker hende som Amanda i “Saw” filmene, vil du også huske hvor skidt hun er, og så ved du, hvor slemt det egentligt står til med “The Grudge 3”.
Det er meget svært at anbefale “The Grudge 3” til nogen. Det er ikke alene den værste film i serien, men blandt de allerværste af sin slags nogensinde. Til tider er det meget svært overhovedet at følge med - ikke pga. tempoet men pga. kedsomheden. På andre tidspunkter er det umuligt at kigge den anden vej - ikke pga. spændingen men pga. den katastrofe af en film den er. Hvis du ikke har fået nok af de 6 første film, så skal jeg ikke holde dig væk. Har du derimod kun set nogle af disse, vil jeg langt hellere anbefale de andre. Ikke alle sammen er gode men de er alle betydeligt bedre end denne.
Der er intet ekstramateriale på denne udgivelse.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film
