Tag plottet fra den overvurderede The Bodyguard, fjern filmens prætentiøse og pladder romantiske elementer, tilføj Jean-Claude Van Damme som vi bedst kender ham og resultatet vil blive The Hard Corps. Phillip Sauvage er en mand med en broget fortid i militæret, der sammen med hans kommanderende Bowden, tager imod et job som bodyguard. Missionen er simpel; beskyt Wayne Barclay fra rapperen Terrell Singletery, en mand Wayne har sat bag tremmer, men nu er på fri fod og ude efter hævn. Phillip kan straks mærke at kemien ikke fungerer mellem ham og Waynes søster Tamara, som også fungerer som hans højre hånd, men da Phillip og Bowden beviser deres værd i et mordforsøg på Wayne bliver Phillip hyret - Bowden overlever desværre ikke. Phillip må kæmpe med sine psykiske problemer samtidig med de mange mordforsøg på Wayne, som politiet belejligt nok ikke kan spore tilbage til Terrell. Derfor opretter Phillip The Hard Corps, en gruppe toptrænede bodyguards.
Efter den noget skuffende Second In Command er vores alles DTV (Direct To Video) helt Jean-Claude Van Damme tilbage i sit rette element. En simpel historie uden yderligere bagtanker og propaganda danner en underholdende og solid actionfilm med masser af skudkampe og cirkelspark. Ligesom Steven Seagal prøvede sig ud i hip hoppens verden med filmen Exit Wounds, skal Van Damme her bevise, at han ligeså er med på noderne. Filmens start er måske en anelse for langtrukken, men der går ikke længere før man lader sig rive med i filmens intense actionscener og naive karakterer. Dette er nemlig en god ting i film som disse, blot at skabe en interesse for vores hovedpersoner, lade et mysterium eller to hvile i baggrunden og lade det hele forløse sig i et actionbrag af en finale. Det er efter opskriften men det virker! The Hard Corps besidder den velkendte Van Damme charme, som hans fanskare bliver ved med at være fascineret af.
Sandt at sige er The Hard Corps intet mesterværk, og da slet ikke mandens bedste film, men den minder om en tid, hvor actionfilm blot var actionfilm; rå og uspolerede. Dette er delvist instruktøren Sheldon Lettich’ skyld. Lettich har stået for nogle af Jean-Claude Van Dammes højdepunkter i film - nemlig Lionheart, Double Impact og The Order. Instruktionen, kameraarbejdet og klippearbejdet går godt i spænd med filmens historie, og actionscenerne er som sagt rigtigt gode, og det er jo dem man ser en film som denne for. Især bør nævekampen mellem Wayne og Phillip nævnes, da den indeholder ironien fra den velkendte slåskampscene i They Live, uden at det føles som et plagiat af denne. Lettich er en mand som Van Damme bør lave flere film sammen med, da de to har en forståelse for hinanden, som man sjældent føler i film som disse.
Jean-Claude Van Damme er sig selv i filmen - intet mere og intet mindre. Efter nogle generelt gode præstationer i In Hell og Wake Of Death, er han nu tilbage på et niveau hvor vi kan genkende ham. Den nu 46-årige mand bærer stadig sin drengede charme og sin gode fysik, selvom man efterhånden godt kan se rynkerne (og bulen) i panden. Vivica A. Fox spiller Tamara i filmen. Fox er på papiret noget af et fund til en Van Damme film med film som Kill Bill Vol. 1, Independence Day og Idle Hands på bagen. Desværre overspiller hun rollen til det ufrivilligt morsomme, men det bliver hun heldigvis ikke mindre køn af. Ron Selmour som Terrells højre hånd bør også nævnes, for han overspiller rollen til sin egen fordel. Han er så gennemgående ond, at det til tider er direkte morsomt, men det fungerer på en eller anden måde for ham.
Kom ikke her og sig at Jean-Claude Van Damme filmene døde for mange år siden. Det er sandt, at der er længere og længere mellem de gode, men hvis du vil se en, der er i stil med dem du så dengang du var lille, er The Hard Corps bestemt ikke helt ved siden af. Filmen er dum på den gode måde, og det får den også karakter efter. Den perfekte drengerøvsfilm til en lørdag aften med gutterne, hvor hjernen bare skal slås fra.
Der er intet ekstramateriale på denne udgivelse.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.