Skriv en kommentar
Overture
Musikken, (skabt af den legendariske Ennio Morricone) begynder, og med det samme mærker jeg hvordan lokalet langsomt lukkes omkring mig, og jeg indespærres med denne film, hvor alt er på Tarantinos nåde. En nåde man aldrig skal forvente at få. Mine nerver er allerede flossede og intet er endnu begyndt.
Men kapitlerne starter. Et for et i vanlig QT-stil. For vi kender ham, og hans evne til at kaste glans over alverdens menneskelige typer og denne film fortsætter takten uden at ryste på hånden.
Flokken samles
Vi er en række betændte år efter den amerikanske borgerkrig og midt i den bidende storm i Wyoming skramler en diligence afsted. Dusørjægeren John Ruth (Kurt Russell) har sin feminine fange med sig, Daisy Domergue (Jennifer Jason Leigh), da de samler to ”gæster” op. En anden og mere mørklødet passager op, Major Marquis Warren (Samuel L. Jackson), og en kridhvid sydstatsdesertør Chris Mannix (walton Goggins).
Stormen forværres, og de og deres kusk søger ly i diligencekroen Minnie’s Haberdashery. Herinde bydes de velkommen af kroværten og fire andre fremmende. (Demian Bichir, Tim Roth, Michael Madsen og Bruce Dern.)
Men det står snart klart at dagsordenen for alle de rejsende langsomt men sikkert ændres til en mere blodig en, da hytten pludselig fyldes af en Hitchcock-lignende stemning. Hvem kan stole på hvem?
Den perfekte caster
Man kan undres over, hvordan QT bliver ved man at caste så perfekte skuespillere til sine film. Han finder hengemte perler frem såsom den sikkert for mange ukendte Jennifer Jason Leigh, og lader dem stråle igennem i hans film. Det er som om han ved præcis, hvornår de er modne til at blive plukket og hyldet i hans film.
Og stjernen i denne film, er så sandelig Jennifer Jason Leigh, som spiller den dømte morderske med en mund som krasbørstig snus og øjne som en heks.
Jennifer Jason Leigh har vist sin uovertrufne evne som karakterskuespiller i film som Last Exit to Brooklyn (1989) og Single White Female (1992) og kvinden som skulle have været vores alles sammen Pretty Woman (1990), afslog, fordi hun er en skuespillerinde som knytter sig til independent film med stærke meninger bag, end store blockbuster-film, som ligner den anden i rækken.
Samspillet med Kurt Russell er vidunderligt. Fangevogter og fange kombineret med en nærmest elskelig faderlig opførelse – og tørre tæsk.
Efter denne film er hun nu min nye heltinde, mit nye kostume til Halloween og min nye kendisfavorit drukpartner – sammen med Quentin Tarantino selvfølgelig.
På grænsen mellem genial og gimmick
Man har på fornemmelsen at for hver film han laver, får QT afløb for en vis passion, lyst eller frustration som har bygget sig op i ham. men som den garvede Quentin Tarantino-fan jeg er, blev jeg alligevel overrasket over, hvor hurtigt jeg kunne forudsige replikker og handlinger, som bestemt var ment som dramatiske punkter i filmen, men som dermed faldt lidt til jorden, når de blev eksekveret på skærmen få sekunder efter.
Problemet er at Quentin Tarantino er ved at nå sin grænse for, hvordan han kan give os det ekstra Zazing, som får os helt ud over stolen. Han har simpelthen gjort det så mange gange før, at vi kræver mere og mere ud af ham og hans film. For QT-film rammer ligesom stoffer, men næste gang skal det være det samme og lidt mere. Og det kan selv Quentin Tarantino ikke klare i længden.
Jeg sad dermed med en lidt skuffet fornemmelse over slutningen, som blev bygget op efter den mageløse skabelon, som er Quentin Tarantinos varemærke, men som pludselig virkede til at miste pusten. Som en løber der ramte muren. Heldigvis ramte Quentin Tarantino først muren langt inde i filmen.
Men hvorfor skal du så se denne næste film af denne kontroversielle og enestående instruktør?
Svaret er simpelt fra denne anmelder af:
Fordi alt hvad Quentin Tarantino laver er ikke bare underholdning for masserne. Det er filmvidenskab, filmkunst og rene filmorgasmer. Man må aldrig snyde sig selv for en QT-film.
Men et sidste spørgsmål står tilbage.
Får vi for meget Quentin Tarantino eller for lidt?
Mine damer og herrer, det er spørgsmålet I selv må finde ud af.
