Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Nogle gange skal man lade gamle gyserklassikere være. Alle gamle gyserfilm ser ud til at skulle gennemleve en ansigtsløftning for pengenes skyld. Texas Chainsaw Massacre er i min verden en af de ringeste overleveringer mellem den gamle og den nye. Det er gået noget bedre med Amityville Horror, The Fog, House Of Wax (trods Paris Hiltons medvirken), The Hills Have Eyes m.fl., men sådan er det lidt op og ned. Senest var det Halloween som stod for skud, og tilmed skal alle japanske gysere også gøres amerikaniserede. Vi får vel snart en ny version af Fredag d. 13. eller hvad?
Umiddelbart havde jeg en fornemmelse af at The Hitcher ville være en sørgelig omgang i forhold til de glade dage i '86, hvor alle pigeværelser havde C. Thomas Howell klistret i loftet i sympati over at han samlede legendariske Rutger Hauer op på en øde strækning! Dog blev jeg positivt overrasket, ikke så meget over vores to hovedpersoner, for det er blot et spørgsmål om at have forvirrede teenagere nok (som det også er tilfældet i alle andre gyserfilm). Men Sean Bean gør sør'me hvad han kan som den blafrende psykopat John Ryder. Nu er skurkerollen så heller ikke noget nyt for Sean Bean. Hvem husker ikke Patroiternes Spil, Flightplan, GoldenEye, Don't Say A Word eller som den omskiftelige Boromir i Ringenes Herre. Bean har nu også gjort sig til en etableret skuespiller via Troja, National Treasure, Silent Hill og The Island.
Det hele starter med at Jim og Grace sætter sig bag rattet på vej mod en planlagt ferie i Graces hjemby. I Jims gamle bil starter kursen tværs over det til tider golde land mod målet. En regnfuld nat er det tæt på at påkøre en fremmed i mørket, en fremmed som de dog ikke tør samle op og efterlader i den silende regn. De får ham dog uheldigvis ombord senere efter et rendez-vous på en tankstation. Den nye passager viser sig at være en syg mand med drab på hjernen. De får ham efter lidt turbulens sparket ud af bilen, mens den er i fart og slipper i første omgang af med John Ryder. Men fra det øjeblik har John Ryder kun et mål – at komme de to til livs!
Jagten er begyndt og det kommer til at koste menneskeliv at have krydset Ryders spor. Let The Game Begin! Ja, det lyder banalt og som noget man har set utallige gange før. Forskellen er nok bare at det hidtil har vrimlet ind med dårlige forsøg på at skabe en spændende menneskejagt. Her er der om ikke andet en film som går lige til biddet. Blot 80 minutters spilletid (hvilket ikke plejer at være et kvalitetsstempel) besnærer sig til at skære vanviddet ud i pap. Og lettere bliver det ikke for de to, da det lokale politi retter deres mistanke på Jim og Grace, som jo indirekte efterlader sig en slipstrøm af blod.
Jeg må krybe til korset og indrømme at jeg var ganske godt underholdt, også mere end middel. En forholdsvis uforpligtende film skal der måske til engang i mellem for at ruske op i fordommene. Sophia Bush og Zachary Knighton spiller det unge par kontra Sean Bean – og med lovens håndhæver i hælene, performet af den altid uhyggelige Neal McDonough (The Guardian og Flags Of Our Fathers).
Ja, så længe der er penge i skidtet, som laves der remakes. Jeg er ofte tilhænger af at man lader gyldne film hvile i fred, men omvendt er der vel heller ikke nogen chance for at man remaker dårlige gyserfilm, da man så er sikret at resultatet næppe bliver værre? The Hitcher kniber sig ind på listen over godkendte remakes, om end dette ikke var en sætning jeg troede jeg skulle skrive, da disc'en blev sat i rillen første gang.
Der er ikke ekstra materiale på denne udgivelse.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
