Arthur Dent (Martin Freeman) er en ganske almindelig jordbo som alle os andre. Han er indehaver af et kedeligt hus i en kedelig flække på en kedelig planet. Sådan virker det i hvert fald når vi senere finder ud af, at Arthur kommer ud for nogen alt andet end kedelige ting. Hans gode ven Ford Prefect (Mos Def), som hidtil har været undercover som jordbo, viser sig at være fra en planet i systemet Betelgeuse langt langt væk. Ford er pludselig meget ivrig efter at forlade planeten, da den står til at blive demoleret så der kan bygges en ekspresrummotorvej gennem området. Som sagt så gjort. Ford og Arthur flygter fra Jorden i sidste øjeblik. Men havde de vidst hvad der ventede dem, ville de nok have valgt at blive på planeten, for nu står de overfor nogle af de mest fæle og vederstyggelige væsner som universet nogensinde har frembragt…vogoner. Nu starter en strøm af problemer for dem begge, som fører dem igennem en masse farer, men også komiske momenter. Sammen med Zaphod Beeblebrox (Sam Rockwell) og Trillian (Zooey Deschanel), i det meget usædvanlige rumskib Heart of Gold, kommer de på jagt efter spørgsmålet til svaret på Livet, Universet og Alting. Og ikke mindst hvad Jordens egentlige historie gemmer på af mysterier.
The Hitchhiker’s Guide to the Galaxy blev skrevet for adskillige år siden af den uforlignelige Douglas Adams i form af 5 romaner. De er blevet solidt forankret som en af de største kultsucceser nogensinde og efter radiospil, tv-serie og computerspil er tiden kommet til at lave værket om til spillefilm. Instruktør Garth Jennings tog fat om Douglas Adams’ eget manus og prøvede kræfter med den meget svære opgave at omsætte Adams’ fantasi, ideer og filosofi til en seværdig film. Det er kun den 1. bog der er blevet filmatiseret, indtil videre, og måske nok også den nemmeste at gøre dette med. Men siden bøgerne meget af tiden består af absurde baggrundsfortællinger, komisk filosofi og intelligente beretninger, så er det mere end ganske vanskeligt at få en faktisk handling presset ind samtidig med at bogens stil holdes 100%. Jennings forsøger, det gør han skam, nogen gange også med ok held, men meget af tiden bliver det enten ikke holdt nok i stilen, eller også virker det lidt overflødigt at have med. Det man står med som seer, er nok en meget anderledes og forvirrende film, hvis man ikke har læst bogen. Historien tager sig nogle logiske friheder som man nok bedst vil kunne sætte sig ind i, hvis man har bogens indhold med sig i biografen. Men nu nok om det.
Personskildringen er fin nok. Både Arthur Dent og Zaphod Beeblebrox bliver fint spillet af henholdsvis Martin Freeman og Sam Rockwell. Fords rolle bliver lidt tvivlsomt spillet af Mos Def vil jeg mene og Zooey Deschanel underspiller en kende for meget. Musikken er ikke synderlig prangende god. Bernie Leadon står for denne side af filmen. Effekterne er pænt flotte samtidig med at de ikke ruinerer filmen med at være overdrevent meget tilstede, som i den nye Star Wars trilogi.
Alt i alt er filmen nok bedst egnet til dvd-afspilleren derhjemme. Har man læst bogen bliver man næsten nødt til at se den, man skal dog ikke regne med at den originale storyline er fulgt nøje. Et lidt for uigennemført og forhastet slutresultat gør filmen desværre mindre seværdig end mange har håbet på. Desværre, for Douglas Adams’ univers er intet mindre end for sejt.