Skriv en kommentar
Vi befinder os i Mexico, nærmere betegnet et stykke uden for hovedstaden Mexico City. En flok drenge fra samfundets elite skal på en sommercamp, hvor de skal dyrke både katolske og menneskelige værdier. Dog ikke lige, hvad vi i Danmark forstår ved menneskelige, med-menneskelige værdier. Her drejer det sig ikke om at opdyrke empati og social ansvarlighed, tværtimod gælder det om at blive hård og modstandsdygtig over for blødsødenhed og svaghed.
Camp’en køres af 4 præster, som har påtaget sig hvervet at oplære drengene til at blive rigtige mænd. Drengene kæmper indbyrdes med hinanden og med sig selv – de modige tryner de mindre modige, eller dem med mørkere hud, eller dem, der kunne udvise tegn på homoseksuelle tendenser – og ingen griber ind i disse fluernes-herre-optrin – tværtimod støttes bøllerne i deres terroriseren, mens ofrene bliver bedt om at sige undskyld.
Selvfølgelig er det set før. Men det, der gør denne film så interessant og vellykket, er den kollektive hovedperson af drengene, som vi lærer at kende individuelt, men hvor det er gruppepsykologien, der får tingene til at ske. Ingen hænges ud som de onde, for det er lykkedes instruktøren at formidle, at alle kan foretage onde handlinger, hvis de manipuleres dertil eller føler sig utrygge og truede.
Det er netop også præsternes hensigt, at drengene skal føle sig utrygge og bange for noget, der truer udefra, fra det fattige indianersamfund, der omgiver trådhegnet, der indrammer lejren. Sådan får man dem til at holde sammen mod den ydre fjende, som måske er en indtrængende mærkelig mand fra landsbyen, mens de samtidig også organiseres til at uddele poser med fødevarer som barmhjertighedsgaver til landsbyen. Ikke mindst er drengenes naturlighed og forvirring over, hvad der er rigtigt og forkert,en stor styrke i filmen.
Stilistisk er det lækkert at se på, dygtigt fotograferet og klippet, og i det hele taget spiller det hele, incl. lydsiden, som er komponeret af Stranger Things-komponisterne Michael Stein og Kyle Dixon.
Alle de 35 drenge er amatører, mens præsterne spilles dels af professionelle skuespillere og amatørskuespillere, og hele dette mix fungerer overraskende godt. De enkelte typer er godt castet, og dynamikken bliver autentisk og troværdig og dybt fascinerende.
Og ikke kun fordi historien bygger på virkelige begivenheder og en instruktør, der ønsker at gøre op med eliteskolerne i México. Se filmen og forstå hvorfor.
