Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Hævndramaet er en genre, der oftest tages op uden den store udvikling. 70’erne var uden tvivl genrens storhedstid, hvor ”Straw Dogs”, ”Death Wish”, ”Mad Max” og ”Get Carter” stadig den dag i dag anses som klassikere. Her på det sidste har vi set genren langsomt genopstå, og selvom det seneste skud på stammen næppe er originalt, vil tilhængere sikkert finde noget at holde af. Filmen ”The Horseman” er lavet på et lavt budget, og dette er uden tvivl filmens største force, da det skaber en fin troværdighed, men alligevel formår den ikke at håndtere den egentlige konflikt kritisk, selvom den starter med at lægge op til det.
Kort og godt følger vi Christian, der netop har mistet sin datter til en overdosis, og kort derefter modtager en film med posten, der viser hende langt ude på stoffer i en pornofilm. Der knækker filmen for Christian, og han tager på et hævntogt, der efterlader et blodigt spor fra de alle involverede i denne film. Filmens starter egentlig med, at stille spørgsmålet om det Christian gør, er rimeligt. Da han forhører sin første gidsel, er vi meget i tvivl om, at Christian ikke overreager. Datteren har umiddelbart selv opsøgt selskabet for penge til stoffer, og selvom hun blev overladt i sin overdosis af en tredje part, er der intet der direkte peger på en form for mord. Denne balance imellem sympati og afsky for vores hovedperson, kunne være blevet udforsket, og ophævet samt retfærdiggjort filmen her noget bedre. I stedet har instruktør og manuskriptforfatter Steven Kastrissios valgt den nemme udvej, og langsomt forsvinder tvivlen. Der er intet dybere psykologisk eksperiment i filmen her, og det ender med blot at være endnu en i rækken af hævndramaer, der ikke har det store at byde på. Det er underholdning for det blodtørstige publikum, der umiddelbart får stillet tørsten uden at det går overbord. Filmen har sine brutale scener, men netop pga. budgettet, har man valgt at lade det meste foregå væk fra kameraet, og uden de store evner hos Kastrissios, har dette ikke den store effekt. Derimod kan jeg kun tale godt om Peter Marshall i rollen som Christian. Det er flot, at Kastrissios overhovedet har fået en halvkendt skuespiller med i sin film, men endnu flottere at Marshall har fundet dybde i sin karakter, som han gør til sin helt egen.
”The Horseman” har bestemt sine øjeblikke, selvom de er lidt langt imellem, og hen mod slutningen hvor Christian har allieret sig med en ny bekendt ung kvinde, begynder han langsomt at finde sin vej tilbage til livet igen. Her kan jeg kun bifalde klimaksets kurs, der sætter hele filmen på spidsen, og endelig tør gå lidt nye veje. Selvom de første og sidste 5-10 minutter er langt de bedste, er der som sagt masser at hente for genrens tilhængere, imens resten af os sikkert hovedsageligt gaber af de repetitive voldsscener. Tilføj en ordentlig omgang rystekamera, og du ved hvilket tidstypisk værk, du er gået ind til.
Ekstramateriale – 4/6
”The Horseman” er bygget over en kortfilm af samme instruktør, og denne hører med som ekstramateriale til filmen. Mange af scenerne er nærmest direkte overført, blot med et større budget, men længden af selve filmen i forhold til indholdet, passer nu bedst i kortfilmslængde. Et ”making of” program afslører på glimrende vis arbejdet med filmen i forhold til budgettet, og er uden tvivl det mest fascinerende aspekt ved denne udgivelse. Derudover er der en håndfuld slettede scener, lidt trailers og et slideshow. Som helhed en glimrende lille bunke ekstramateriale, der bestemt er værd at se, især hvis man fandt filmen bare en smule interessant.
Another World Entertainment.
