Skriv en kommentar
Rækker og rækker af formaldehyd skylles på amerikansk ordre ud i afløbet på en hemmelig militærinstallation og direkte ud i Seouls Han-flod. Nogen tid senere dukker konsekvensen op i form af et enormt, menneskeædende fiske-monster der skaber ravage og panik i den sydkoreanske hovedstad. Så simpelt kan plottet i Bong Joon-Hos filmbegivenhed, The Host, skitseres. Og heldigvis, for mere kompliceret skal udgangspunktet ikke være hvis man laver en selvbevidst, sikker og selvironisk legende pastiche over monsterfilmen. Det er netop den legende og uhøjtidelige tone der kendetegner Joon-Hos glimrende organiserede komedie, og fremhæver den over lignende, amerikanske film.
På typisk sydkoreansk maner blandes der genrer og stemninger uden at det går ud over hverken de alvorlige eller de komiske momenter. Slapstick og fjollede indslag blandes med uhygge, spænding og den vidunderligt flotte fotografering der ligeledes kendetegnede Joon-Hos tidligere festival-favorit, Memories of Murder. I modsætning til denne, der kunne virke en tand slap i tredje akt, så er The Host en stramt sammentøjret og dramatisk velfungerende genrebastard med utallige mindeværdige scener, glimrende skuespilpræstationer fra nogle af landets allerstørste talenter og en politisk overtone og pointe der ikke er overspillet, men passende valgt og fint formuleret. Effekterne er fuldt på højde med det Hollywood præsterer for tiden (Weta-folk med erfaring fra Ringenes Herre-filmene blev hentet ind til at skabe det enorme uhyre) og det særegne og grimme uhyre er gennemført og flot lavet.
Der er noget Dødens Gab, noget Alien og noget morbid, overdreven humor og det er rørt sammen med sikker hånd og tilsat en poetisk og vanvittigt stilsikker billedside der klæder de velvalgte locations. Blod er der ikke sparet på, vold heller ikke. I det hele taget er det svært for mig at udpege et sted hvor Joon-Ho har trådt forkert. Konklusionen må være at The Host hører til blandt det nye årtusindes allerbedste monsterfilm.
