Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Gysergenren er fyldt med klicheer. Nogle er lette at sluge imens andre ikke er. Det er desuden meget individuelt, hvad man kan acceptere af disse klicheer – og naturligvis også hvad man finder uhyggeligt. Derfor er der sjældent bred enighed om, hvad der udgør en solid gyser. De fleste er dog trods alt enige om klassikerne. Når en gyser fra andet end Hollywood og norden dukker op på hjemmemarkedet, er det vigtigt lige at løfte øjenbrynene. Det er nemlig de færreste gysere på sprog vi ikke forstår, som distributionsselskaberne giver os en chance med. Naturligvis fordi de er svære at sælge. ”The House At The End Of Time” er ikke en af de udenlandske gysere, der har vakt enorm opmærksomhed, alligevel har den fået en chance – og af god grund. Den er nemlig ganske kløgtig.
Plottet skal man helst ikke vide for meget om. En kvinde bliver idømt 30 års fængsel på mordet af sin mand og søn, men sønnen er aldrig fundet, og hun nægter sig skyldig. Hun mener, at det er huset. Men hvad er det præcis huset kan? Er det spøgelser? Eller noget helt andet der er på spil? Svarene dukker op i filmens sidste halve time i et af de mest velfungerende twists i nyere tid. Filmens første time er dog tung at danse med. Ikke fordi at plottet har mangler, men fordi publikum bliver bombarderet med hele gysergenrens spektrum af klicheer. De er ikke specielt veludført, og de høje lyde og det ildevarslende musik er enormt trættende i længden. Det er naturligvis et problem for en gyser, at den ikke er uhyggelig, men man bør egentlig stille sig selv det spørgsmål, om man ikke bør anse filmen som et drama med overnaturlige elementer i stedet. For det menneskelige aspekt i filmens plot er enormt effektivt.
Filmen springer frem og tilbage i tiden, for at klargøre, hvad der foregår i huset. Filmens narrativ er heldigvis med til at holde fast på en, for spændingsscenerne fungerer som sagt ikke specielt godt. Og netop som man begynder at sidde og småkede sig lidt, sker der noget helt fantastisk. Filmen tager en drejning til noget unikt. Ikke kun pga. det kløgtige twists, men pludselig kryber historien under huden på en, og man bliver både rørt af stemningen og udkørt af spændingen. Hvis man blot havde kæmpet lidt mere med filmens optakt, og droppet lidt af klicheerne samt skabt nogle egentligt skræmmende scener, havde jeg kaldt dette et decideret mesterværk. Som filmen er nu, er den et interessant bekendtskab, og netop som man har forstået, hvad det hele drejer sig om, overvejer man et gensyn for at få detaljerne med. Det er sgu en bedrift i sig selv.
Ekstramateriale – 1/6
Trailers, trailershow og et slideshow. Intet interessant at hente her.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Another World Entertainment.
