Filmen The Informant instrueret af Steven Soderbergh er baseret på bogen med samme titel. Den handler om den 'lille' mand Mark Withacre, som ender med at tage fusen på alle omkring sig. Han er underdirektør i den biokemiske industrivirksomhed ADM. Han finder ud af, at noget ikke stemmer i firmaet og beslutter sig for at finde ud af, hvad der er galt. Han henvender sig til FBI, og bliver organisationens spion i firmaet. Filmen udvikler sig derfra sig til et noget forvirrende, men komisk drama, hvor man ikke rigtigt kan finde rundt i, hvad der er rigtigt og forkert.
Mark Whitacres ændrer konstant udsagn, og det vækker stor frustration hos FBI. Som tilskuere hører vi Witachres tanker - via hans egen voice-over. Hans tanker er umiddelbart langt fra spionageopgaven. De handler blandt andet om, hvilken kropsdel han bedst kan lide ved sig selv, om majs og andre finurlige ting og sager.
Den absurde og groteske humor får én til at tænke på instruktørerne, Cohen-brødrene. Især deres forrige 'Burn after reading', der ligesom 'The Informant', gør grin med den 'højtidelige og formelle' FBI-verden. Matt Damon spiller fremragende og minder lidt om en udspekuleret 'Forrest Gump'. Det er Damon som bærer filmen, og også ham, der gør den værd at se. Man vil som biografgænger være bedre klædt på ved at have læst bogen om den spøjse Mark Whitacre. Men man kan også bare læne sig tilbage i sædet og nyde denne absurde, forvirrende og komiske film, der forsøger at indfange Mark Whitacres helt specielle univers.