Lincoln Six-Echo er sikker på, at der er noget galt med den verden han lever i. Vi befinder os i det 2100 århundrede og han bor sammen med en række andre overlevende efter jordens undergang i en slags hicgh-techby. Han og de andre beboere er under konstant overvågning, og atmosfæren er generelt afslappet, mellem vagter, læger og de ”heldige” beboere, og kontrollen og eksistensen bliver opretholdt af fantasien om ”the Island”. Øen er en paradisø ude i verden, der er det sidste ukontaminerede sted på planeten. Af og til afholdes der lotterier, og den heldige vinder kommer af sted til dette eden. Lincoln opdager efterhånden at alt det han ser, er en velkonstrueret løgn, og at han i virkeligheden er en klon, udelukkende skabt for at være reservedelslager for sin menneskelige modpart. De, der kommer til øen bliver i virkeligheden slået ihjel og deres organer høstet. Da hans bedste ven Jordan Two-Delta vinder i lotteriet, sætter han alt ind på at redde hende, og sammen stikker de af skarpt forfulgt af en mindre hær.
Michael Bay, der ikke er uvant med at instruere de store actionfilm, Pearl Harbor og Armageddon eksempelvis, sidder bag kameraet. Der er der heller ikke sparet på de gode effekter, og man får sandelig smæk for skillingen. Den får ikke for lidt, og underholdt det bliver man helt bestemt. The Island er absolut den bedste film vi har set fra Michael Bays hånd, selv om der netop nu verserer beskyldninger om at filmen er et direkte rip-off af filmen Parts: The Clonus Horror fra 1979. Om det er sandt skal denne anmelder ikke kunne udtale sig om. Sandt skal det siges, at plottet ikke er videre nyskabende eller opfindsomt trods alt. Filmen lyder dog af nogle typiske eksempler på action når det er værst, selv om den samtidig er både flot og underholdende. Som det så ofte sker i produktioner som denne, er der alt for meget ligegyldig action, og alt for lidt dybde. Det er naturligvis helt i orden såfremt man ikke vil mere end at underholde, men når nu man lægger op til et spændende plot med nogle gode twists, er det synd at det hele drukner i blankpolerede effekter. Men flotte er de. Mest imponerende er fremtidsbyerne og en formidabel biljagt, der sender tankerne i retning af Terminator 3, Minority Report og Matrix 2.
Ewan McGregor er ekstremt velspillende som Lincoln Six-Echo, og han formår at give filmen ekstra gejst. Sean Bean, der spiller den onde videnskabsmand er også god, selv om vi hele tiden fornemmer at han ikke lader sit fulde potentiale komme til udtryk. Steve Buschemi er altid god, og også her morer han med en mindre rolle som en hjælpsom medarbejder i det onde firma. Filmens eneste feljcastning er Scarlett Johansson. Hun spiller Jordan Two-Delta, den kvindelige modpart til Lincoln Six-Echo, og tilbringer det meste af filmen med at skrige på hjælp, vise sit brystparti og se kronisk overrasket ud med let åbentstående mund og øjne vidt opspilede, med et blik der får en til at gætte på at hun virkelig skal koncentrere sig om at huske den næste replik. Hendes rolle i filmen er desværre allestedsnærværende at man konstant ærgrer sig over at skulle se og høre på hende, at det trækker kraftigt ned i nydelsen. Hun er utvivlsomt The Islands største problem. Man havde nok været bedre stillet såfremt man havde valgt en der i det mindste så ud som om hun kunne lægge to og to sammen.
På den positive side skal det siges at ser man bort fra Scarlett Johansson, så er man godt og grundigt underholdt den tid filmen varer. Der er både spænding og interessante vinkler, og historien flyder derudaf i et raskt tempo samtidig med at effekterne imponerer og giver sug i maven. Samlet set må filmen derfor siges at være kandidat til efterårets bedste actionfilm fordi der heldigvis er tryk på hele vejen. Vi kan derfor kun glæde os til at se Michael Bays næste film, hvor han forhåbentlig kan kombinere det interessante med det underholdende, uden at servere alt for mange ligegyldigeheder og overfladisk personinstruktion.
The Island er bestemt en tur i biografmørket værd.