Hee-Jin er en stum og meget vild kvinde, der udlejer fiskerhytter om dagen, og sælger sin krop til fiskerne om natten. Da Hyun-Shik, en politibetjent der flygter fra en grum fortid, ankommer, starter de to et meget underligt forhold der er baseret ligeså meget på kærlighed som had.
The Isle er en koreansk kunstfilm, hvis du er til film i højt tempo uden de høje bagtanker så hold dig væk. Filmen er utroligt dvælende i en meget jævn og forstyrrende atmosfære. Den er meget visuel, grafisk og smuk. Det er nok nemmest at beskrive den som en række malerier, hvor hvert billede kan fortolkes på hver sin måde. Den er også meget grafisk, og derved ikke helt for sarte sjæle. Men med alt det sagt, er det en unik film. Originaliteten mangler ikke; den kører i sit helt eget tempo, og er skabt på sin helt egen måde. Det er uden tvivl en af de film mennesker enten elsker eller hader, og jeg elskede den. The Isle griber sig virkeligt fast, og forlader ikke ens tanker indtil lang tid efter filmen er forbi. Der er virkeligt mange sammenligninger, metaforer osv. Måske endda for mange, for man bliver nærmest rundtosset af alle de små ting der er at holde styr på.
Ki-Duk Kim har instrueret, og han er tideligere kendt for The Birdcage Inn og senere hen Bad Guy, som bliver udgivet senere i år. Han er en meget bevidst instruktør, og hans leg med farver og nuancer gør ham til en kunstner. Han har selvfølgelig også skrevet filmen, og det er også et mesterværk i sig selv. Hans fotografering, lyd, lys og skuespiller skaber en verden for sig, og alle disse fortæller hver deres sammenhængende historie.
The Isle er traumatisk, dyb og hård. Det er ikke en af de film man bare ser for at se noget, og jeg føler virkeligt at jeg bør understrege dette, for det er nemt at gå galt i byen med asiatiske og kunstneriske film. Det er heller ikke en fejlfri film, på trods af at det dvælende klima er vigtigt for filmen, kan det engang imellem være for stillestående. Et par scener er måske også en smule ufrivilligt morsomme, og selvom det letter lidt på filmen med et par grin, virker det forkert. Med det sagt, nærmer filmen sig stadig et mesterværk på mange måder, og burde ses af alle filmelskere, som forstår at værdsætte en anderledes og tankevækkende film.
Suh Jung spiller hovedpersonen Hee-Jin, og hun gør det med en bindende overbevisning. Hendes forståelse for hendes karakter, gør hendes skuespil til en oplevelse i sig selv. Hun har desværre kun været med i en anden film, Peppermint Candy, som jeg ikke har haft fornøjelsen af at se. Yoosuk Kim spiller filmens anden hovedperson, og han har også sin helt egen stil. Han opnår det han skal med sin karakter, og så heller ikke mere. Det skal man heller ikke klage over, for det er ikke den nemmeste rolle i verdenen.
The Isle ses bedst som et stykke kunst, og du vil næsten helt sikkert også gerne snakke med en person om filmen efter du har set den. Jeg har allerede set den to gange, og der er rigtigt meget at tage fat på i den. Mit endelige råd er; gå ud og køb The Isle med det samme… så støtter du også Hamlet Film i deres initiativ med at få asiatiske film på det danske marked, og desuden vil du have en uforglemmelig oplevelse. God fornøjelse.
Extra Materialet:
Trailere til Hamlet Films andre udgivelser og The Isle, kort og intetsigende bag om filmen program, udemærkede men korte interviews med instruktøren og filmens hovedpersoner, biografier og en musikvideo. Desværre er der ikke meget guf at hente her, man kunne da godt bruge nogle længere interviews, et kommentarspor og måske nogle slettede scener. Men vi må nøjes med det der er, og det får 3 stjerner, pga. den rigtigt gode bog der følger med filmen og de interviews der er på.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Criterion Film.