Efter at have set ”The Killing Floor” havde jeg følelsen af, at have spildt halvanden time af mit liv. Filmen er uden tvivl dette års mest tåbelige bud på en gyser.
Historien er som følger: Den stenrige bogagent David Lamont (Marc Blucas) flytter ind i en ny stor lejlighed i den dyre ende af New York. Til at begynde med er alt fryd og gammen, men inden længe begynder tingene at gå galt.
Lamont begynder at modtage mystiske breve, som indeholder billeder af brutale mord, der tilsyneladende er begået i hans nyerhvervede lejlighed. Paranoiaens lægger hurtigt sin klamme hånd på Lamonts skuldre, og den unge bogagent bliver mere og mere hylet ud af den i takt med at sagen udvikler sig.
Historien i ”The Killing Floor” er ganske enkelt ufattelig tåbelig, latterlig, åndssvag og ikke mindst håbløst forudsigelig. Filmen forsøger gang på gang at bygge en uhyggelig stemning op, men desværre bliver spændingen aldrig udløst. I stedet sidder man som publikum og er vidne til en række bizarre scener, der højest kan virke ufrivilligt morsomme frem for skræmmende.
Det bliver ikke bedre af, at skuespillet er så usmageligt elendigt, at det næsten gør ondt at se på. Marc Blucas overspiller 120 % sin rolle som David Lamont. Det samme kan siges om filmens femme fatale Audrey Levine, spillet af Reiko Aylesworth. Nogle vil måske kunne genkende Aylesworth fra tv-serien ”24 timer”, hvor hun brillerede i rollen som Jack Bauers kollega Michelle Dessler. Desværre kan man ikke sige det samme om hendes præstation i ”The Killing Floor”.
Instruktøren Gideon Raff har tydeligvis skævet en del til Mary Harrons ”American Psycho” fra 2000, men ”The Killing Floor” når aldrig Harrons psykopatfilm til sokkeholderne. ”The Killing Floor” forsøger at sælge sig selv som en moderne seriemorderfilm, hvor historien er som en spændingsfyldt tur i rutschebanen. Personligt ville jeg hellere have 10 slag i maven af en 100 kg. tung rocker, end at skulle gense dette dilettantagtige makværk.
Denne film burde have været lavet!
Der er ikke noget ekstramateriale til filmen.
Filmen er tekstet på: dansk, norsk, svensk og finsk.
Billedformatet er i 16:9 Anamorphic Widescreen
Lyden er i Stereo 2.0
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
PAN Vision.