Perspektivet er frygteligt. En hyppigt muterende virus udrydder stille og roligt jordens befolkning og meget tyder umiddelbart på, at der ikke er noget muligt modspil.
Besætningen på den fiktive missil-destroyer USS Nathan James er på mission på Nordpolen, officielt for at afprøve et våbensystem – men i virkeligheden for at virologer kan samle materiale, der kan indgå i fremstillingen af en virksom vaccine.
Både destroyeren og virologerne bliver angrebet af russiske styrker. Er der udbrudt krig er den første tanke, men det går snart op for kaptajn Tom Chandler, at der er tale om styrker, der handler ud fra helt egne motiver, da den russiske føderations-regering er brudt sammen. Kontakten til Pentagon og Det Hvide Hus – som har sendt virologerne ud på deres egentlige mission – bliver ligeledes reduceret for til sidste at falde helt væk. Så Nathan James og dens besætning er helt på egen hånd i en verden, der byder ganske få overlevende og påtrængende udfordringer med at skaffe mad, medicin, brændstop og så videre.
Konceptet i ”The Last Ship” byder på den måde på en helt basal nerve, som man nemt kan identificere sig med i en verden med tsunamier, tiltagende flygtningestrømme, IS og andre frygtgenererende tendenser. Det grundlæggende og nok fiktive plot har elementer, der ’rammer’ den frygt, som løbende næres i os af de frygtelige historier fra den virkelige verden.
Så langt, så godt.
Serien er gennemgående filmet fornemt, mens persongalleriet derimod er lige lovlig klichépræget og stereotyp. Eric Dane bliver aldrig helt påtrængende troværdig i rollen som kaptajn Chandler. Rhona Mitra spiller sammenbidt og alvorligt Dr. Rachel Scott, der måske/måske ikke sidder inde med den viden, der skal til for at fremstille en vaccine mod den pandemi-skabende virus. Adam Baldwin har taget den vanligt alvorlige og fåmælte mine på som officeren Mike Slattery.
Bevares, historien handler først og fremmest om de ukendte farer, der lurer, hvormed nerven i dialogen og karakteristikken af de personer, for hvem det langsom går op for, at de ikke har andre nære tilbage end de andre besætningsmedlemmer … hvis de så ellers kan stole på dem – bliver nedtonet. Der er heller ikke tid og ’rum’ til dybsindige refleksioner over, hvordan dem ’derhjemme’ har det.
Til gengæld støder Chandler og hans mænd på flere russiske styrker, der har deres helt egen dagsorden – og i forbindelse med optankning på Guantanamo på en gruppe Al Queda-krigere, som ikke helt har fundet deres ben at stå på, når nu en virus har ødelagt verden, som de kendte den. Én ting har dog ikke forandret sig. USA – her i form af Chandler og hans mænd - forhandler ikke med terrorister.
”The Last Ship” byder på ganske effektiv spænding men ikke på alt for meget stof til eftertanke. Man kan måske undre sig over, at besætningen på USS Nathan James kan gå rundt i fri luft uden værnemidler, når nu den farlige virus, som den er oppe mod, er luftbåret. Jeg vælger dog at bære over – i forhold til seriens i øvrigt solide underholdningsværdi.
Ekstramaterialet giver en god fornemmelse af, hvordan plottet er blevet til, hvordan persongalleriet er afstemt. Ikke prangende men dog et godt supplement.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Warner Home Video.