Skriv en kommentar
I et land som Danmark hvor vi har undertekster på alting, virker det lidt spøjst at man laver perfekte remakes af film på et andet sprog. I dette tilfælde er det dog samme instruktør, og dermed er det rigtigt meget af magien fra originalen, der er blevet overført.
Handlingen er vist næsten den samme i både The Loft og den originale Loft (2008). Fem venner, alle med ægteskab, deler en lejlighed i byen som de skiftes til at bruge til deres forskellige elskovsaffærer. En morgen ligger der dog pludseligt en død kvinde i deres lejlighed, og de fem begynder hurtigt at skyde skylden på hinanden om, hvem der har gjort det og hvorfor.
Der er et utal af omveje, blindgyder og rundkørsler i mysteriet, men det hjælper alt sammen til at gøre fortællingen spændende. Fortællingen i lejligheden med de fem der diskuterer skyld, bliver sammenkørt med flashforwards til forhørslokaler, hvor de fem bliver afhørt af politiet såvel som flashbacks til andre begivenheder, der er forbundet med lejligheden. Som sagt er det ikke alt sammen lige relevant for hvem der er morderen, men det meste giver dig nye personer at gætte på, både blandt de fem, såvel som fra grupper udenfor.
Flashbacks og -forwards hjælper også alle med at udpensle de fem hovedroller. Det tegner et billede af dem og deres forhold til deres koner, såvel som hvilken slags utro de er. Det er en fascinerende skildring, der når igennem alt fra fuldemandsutroskab til nøje planlagte vaneaffærer og ny kærlighed.
I det hele taget er The Loft en rigtigt god klassisk thriller. Den har et simpelt nok mysterie i sin kerne om hvem der har dræbt kvinden i lejligheden, og et både menneskeligt og spændende galleri af roller omkring sig. Der er visuelle nik til både Hitchcock i form af et par prominent blonde kvinderoller, såvel som film noir, ikke mindst i den jakker de fem hovedpersoner alle er udstyret med.
Personligt værdsætter jeg den amerikanske skuespilsbesætning, men kan også kun vagt huske den belgiske fra originalen. Specielt gør Karl Urban og James Marsden imponerende indtryk. Der er svage led i blandt de andre, men jeg synes at mysteriet og spændingen bærer filmen igennem de få svage scener der er.
Alt i alt en både klassisk og fantastisk spændingsfilm. Velfortalt, velspillet og med nok drej og sving undervejs til at man hverken keder sig eller føler sig snydt. Et varieret persongalleri giver massere af misvisende tråde, dog uden nogensinde at være unødvendige.
