Det var nu ikke alle der havde regent med en opfølger til RTS (Real Time Strategy) spillet The Battle For Middle-Earth. Hovedsageligt fordi at 1’eren faktisk gennemgik alle filmene fra start til slut, og føltes så velpoleret, at en opfølger nærmest virkede overflødig. Samtidig var filmene på udgivelsestidspunktet udgivet, hvilket endnu engang kunne gøre en efterfølger til et underskudsmarked. Men Ringenes Herre står klart i folks hukommelse, og har skabt det kultstatus som Star Wars gjorde i sin tid, og netop Star Wars har set utallige udgivelser i tide og utide i forhold til udgivelse af de to trilogiers film. Jeg spår at Ringenes Herre vil fortsætte med at udkomme som spil i forskellige former og farver, og med The Battle For Middle-Earth som et top sælgende spil, og 2’eren går det vist heller ikke helt dårligt for, kunne man muligvis regne med, og håbe på, at en 3’er er indenfor en overskuelig rækkevidde.
The Battle For Middle-Earth II ligner og virker meget som 1’eren, og så alligevel ikke. Ved første øjekast er dette spil ikke meget andet end en expansion pack af det første spil, men jo mere man kommer ind i det, des mere går det op for en, at mange ting er blevet forbedret. For at starte hvor spillet starter, er der nogle ret gennemgående tutorials til at lære dig spillet. Hvis du dog allerede har spillet 1’eren, er disse overflødige hvis du har manualen ved din side. Kun få ændringer er sket i selve styredelen, og dem kan du hurtigere læse dig til. I kampagnedelene kan man vælge mellem en god og en ond, som begge hovedsageligt foregår i den nordlige del af Midgård, væk fra hobitternes mission man ser i filmene og læser om i bøgerne. Mere af Tolkiens enorme univers er derfor medtaget, i disse krige mellem elvere og gobliner. Disse kampagner er også ganske gode til at introducere spillere til spillets mange facetter, og det er tæt på at man blot kan skippe diverse tutorials og hoppe direkte til kampagnerne, selv for nye spillere. Kampagnerne har dog ikke noget direkte nyt at byde på, andet end flotte landskaber, gode introduktionstegnefilm, Howard Shores fantastiske musik og Christopher Lee eller Sir Ian McKellen der roser dig ved sejr. Nye strategier er udviklet både ved krig og ved bygning af både bygninger og hærer, men disse opleves lettere i Skirmish, War Of The Rings startegi delen eller en direkte tur på internettet.
War Of The Rings strategi delen er også noget nyt, der tager kampagnerne fra 1’eren op i et spil der mest af alt minder om Risk. Man kan selv vælge om man vil udkæmpe kampene selv i en Skirmish del, eller om computeren selv vil udregne kampene for en. Spillet i sig selv kan tage alt fra flere dage til en halv times tid, ud fra hvordan du vil spille det, og hvor svær en sværhedsgrad du har valgt. Dette spil fungerer på alle leder og kanter, og er særdeles underholdende.
Når du spiller multiplayer på nettet siger det meste sig selv. Du kan spille på den typiske Skirmish måde, eller War Of The Rings delen… igen kan denne dog vare mange dage, men ligesom i singleplayer, kan du her gemme spillet, og genoptage det en anden dag (men det betyder jo bare endnu flere dages afgørelse). Jeg har ikke selv gennemført War Of The Rings på nettet, da jeg både mangler tålmodighed og dygtighed til dette. Folk på nettet overgår oftest langt mine evner, specielt når det kommer til RTS spil.
Grafikken er der i The Battle For Middle-Earth II blevet pyntet en del på. Landskaber og specielt vand, hvori man nu kan udkæmpe sine krige med diverse både, er blevet utroligt smukt, og man kan hurtigt sidde og dagdrømme sig ind i landskaberne, til man pludselig bliver angrebet af fjenden. Grafikken kører flydende på min computer, og jeg har ingen fejl hertil opdaget endnu. Musikken fungerer ligesom i 1’eren og giver dig den helt unikke Ringenes Herre stemning. Lydene kan som i alle andre RTS spil dog godt drage dig til vanvid. De mange slag udgør en masse larm, og det kan man vist ikke komme udenom hvis man vi bibeholde stemningen og realismen ved krigens gru.
Alt i alt overgår The Battle For Middle-Earth II 1’eren på alle leder og kanter, men alligevel føler man der er nogle mangler og at udvidelsen ikke har været stor nok, det er derfor jeg afventer en 3’er som fuldstændig overgår begge spil, og nærmest gør disse overflødige. Som det er nu supplerer de hinanden godt, men jeg kan alligevel ikke lade være med at tænke på at The Battle For Middle-Earth II kunne have været fuldstændig genialt ved blot få ændringer, så den lander på den samme karakter 1’eren fik, da indtrykket af spillet umiddelbart er det samme.
Spillet er venligst stillet til rådighed af
EA Games.