Skriv en kommentar
Filmen ”The Lost King” af den engelske filminstruktør, Stephen Frears bygger på en autentisk historie om den engelske forfatterinde Philippa Langley, som blev kendt og anerkendt og fik hæder af den nu afdøde Dronning Elizabeth II for at insistere på en udgravning af den engelske Kong Richard III for herefter at give ham en kongeværdig begravelse og rette op på hans tilsmudsede eftermæle. Philippa Langley går imod Shakespear’s psykologiske teaterstykke/drama om magt mellem Kong Henry IV og Kong Richard III og at sidstnævnte fik eftermælet som tronraner. Det vil hun lave om på.
Philippa Langley spilles fænomenalt af Sally Hawkins. Hun lider af ME, som er kronisk træthed. I én af de første scener siger hun, at når hun først har fortalt folk om sin kroniske lidelse, så ser folk ikke andet end sygdommen. De ser ikke hende. Hun vil bevise over for sig selv og verdenen, at hun kan andet end at være træt og have pandaøjne, som hun kalder sine fine store, sorte rander rundt om øjnene.
Hendes eksmand skal på date og derfor er det hende, som sammen med deres to sønner skal se Shakespear’s teaterstykke om Richard III. Det bliver katalysator for hendes helt særlige forhold til Richard III (spillet af Harry Lloyd), da hun mener at kunne se og snakke med ham. I begyndelsen er det kun envejskommunikation. Hun taler og han observerer og sidder på bænken iklædt krone og rød kongekappe uden foran hendes vindue.
Philippa forfølger sin mission og sætter himmel og hav i bevægelse bl.a. rejser hun penge og midler til udgravningen af Kong Richard III’s skelet/knogler med sin ’krumme’ ryg som kendetegn ifølge historiebøgerne og Shakespears teaterstykke. Det bliver et tæt samarbejde med en gruppe forskere/arkæologer fra Leicester University, som dog forsøger at tage æren for fundet af Kong Richard III. For Philippa er det afgørende, at Kong Richard III bliver begravet med sit våben og genindsættes i kongerækken. Hendes hovedargumenter er, at Kong Richard III holdt hånden over de fattige ved at indføre argumentet, at man er uskyldig indtil andet er bevist. Han indførte også presse- og trykkefriheden, som endte med at fælde ham.
Selvom Philippa kan virke grådlabil, lidt nervøs og er autodidakt inden for historieforskningen, så formår hun dog at råbe forhallen op med en direkte henvendelse til den ledende universitetsforsker, som har stået for udgravningen på Leicester parkeringsplads, at: ”En forkrøblet ryg ikke er ensbetydende med et forkrøblet sind”.
Historien i ”The Lost King” af Stephen Frears er lidt tynd sammenlignet med hans film ”Philomena” fra 2013, da det bl.a. virker lidt urealistisk, at Philippa tropper op med en hjemmebagt citronmåne til forskerholdet på Leicester University og får dem overbevist næsten med det samme til at påbegynde en kæmpe stor og dyr udgravning på Leicester parkeringsplads.
