Vi introduceres til Julian Noble (Pierce Brosnan), en kold lejemorder med mange års erfaring. Han rejser land og rige rundt for at være på pletten når nogen skal snigmyrdes. På den private front boltrer han sig i sprut og bare damer og han er fuldstændig uafhængig af alt og alle. Top professionel. Det er lige indtil det tidspunkt hvor vi kommer ind i historien. Det er nu ved at gå op for ham, at han ikke har noget liv. Han drikker meget og har det skidt. Jobbet er desuden begyndt at volde ham kvaler, og han har haft en alvorlig svipser hvor han ikke kunne gennemføre opgaven.
Under et job i Mexico støder Julian ind i forretningsmanden Danny Wright (Greg Kinnear). De mødes i hotellets bar, hvor Julian er ved at drukne sin tilværelse, mens Danny er ved at fejre en kæmpe handel han er ved at indgå. Julian er efterhånden desperat for menneskelig kontakt og de to kommer i snak. Danny er den småborgerlige type med kone, hus og et fast arbejde. Julian er mand med gang i og der er noget mystisk over ham. Han er dog ikke vant til at begå sig socialt og derfor laver han nogle brølere overfor den pæne Danny. Han undskylder derfor sin opførsel med billetter til en tyrefægtning. De tager dertil og på trods af deres store forskelle, så nyder de hinandens selskab. Den ene har noget som den anden ville ønske at han havde. Julian har brug for at snakke og får fortalt Danny om sin profession. Hvad angår Dannys forretning, så ender den desværre med at gå i vasken, men så er det jo godt at han har hjælpen lige ved hånden…
Julians umiddelbare facon og mangel på situationsfornemmelse giver anledning til nogle ret så morsomme scener. De to personligheders venskab er pudsigt, men interessant og i høj grad morsomt! Der må være nogle fraklip der er værd at vedlægge dvd’en! Der lægges ud med en scene hvor Brosnan definitivt lægger Bond-rollen bag sig. Han vågner og kigger på damen ved siden af sig. Øjnene glider ned over hendes krop og fokuserer på hendes tæer. Han roder derefter hendes taske igennem og finder henrykt hendes lilla neglelak, hvorefter han lakerer sine egne tånegle! Det er her hvor man skal give filmen en chance! Gør man det, så fortryder man det ikke. Den balancerer grundlæggende fint mellem det seriøse og det obskure.
Jeg har sådan set altid godt kunnet lide Pierce Brosnan. Selv i hans tid som b-films skuespiller syntes jeg, at han havde noget over sig. Bl.a. i film som ”Live Wire” og ”The Lawnmover Man”. Han arbejder hårdt på at frigøre sig af Bond-rollen, og det er hans komiske talent han udfolder i denne film. I filmen ”Laws of Attraction” får vi også et glimt af en meget anderledes Brosnan end den kølige person han ellers har spillet. Jeg glemmer ikke et afsnit jeg så af ”Saturday Night Live” hvor han spiller bøsse. Dér var han meget vellykket. Det virker bare ikke umiddelbart naturligt, at se ham fjolle og lave sjov, men han gør det godt. Greg Kinnear spiller meget overbevisende i denne film. Som hans kone ses Hope Davis, der spillede Jack Nicholsons datter i den i øvrigt fremragende ”About Schmidt”.
Trænger man til en pause i strømmen af post-apokalyptiske film med tynde modeller i hovedrollerne, horrorfilm – med teenagere, computeranimerede film uden en ordentlig historie og til sidst socialrealistiske film hvor meningen er, at man som tilskuer skal have det rigtigt skidt i biografens mørke, ja, så er denne film lige hvad man står og mangler. Gode præstationer og et stort smil på læben!
Vi er godt på vej mod den femte stjerne.