Skriv en kommentar
Tåkrummende dårligt – men måske er det meningen?
The Meg starter lidt kluntet med et par akavede humoristiske scener, der i den grad falder fladt. Heldigvis finder filmen langsomt men sikkert sit fodfæste, som om filmen, ligesom publikum, skal vænne sig til den useriøse stil. Det hele begynder for alvor at vende mod det bedre, når Jason Statham kommer ind i filmen. Vi har tidligere set hans komiske talent i film som Spy, Fast & the Furious-filmene og The Expendables-filmene, men her er det første gang han bærer en komisk hovedrolle, og han er eminent i rollen som Jonas Taylor. Det samme kan dog ikke siges om det resterende cast. Specielt Li Bingbing og Winston Chao spiller nogle gange tåkrummende dårligt, som hvad der må være nogle af filmhistoriens dårligste forældre, men måske det er meningen? Om ikke andet hjælper det følelsen af cheesy B-film godt på vej.
Popkornsgnaskende Cheesiness!
Selve hajen, eller The Meg, som de kalder den, er rigtig fint lavet. Dens store lodne krop er skræmmende nok til, at man ikke kun griner, men også tager den alvorligt, når situationen er til det. Filmen har faktisk nogle ret vellykkede suspense-momenter, hvor hajen og det mørke, åbne hav bliver brugt rigtig godt. Især bliver hajen taget alvorligt i en strandscene mod slutningen af filmen, der starter med at være komisk, men går hen og bliver meget voldsom.
Men i alt dens popkornsgnaskende cheesiness, bliver man hen mod slutningen en smule træt af stilen. The Meg spiller kun på én node, og det er ikke nok til at holde de 113 minutter filmen varer. En mere fokuseret historie havde godt kunnet få filmen ned på de 90 minutter den højst skulle vare for at fungere optimalt.
Med The Meg skal du vide hvad du går ind til, men er du med på en fjollet tur i biffen, så er The Meg ganske enkelt et skide sjovt action-eventyr du ikke vil være foruden. Og så hold lige øje med filmens sidste joke, der er så dårlig, at den er lidt af en genialitet.
