Når man ser navnet Ralph Fiennes på en filmplakat, er man næsten altid forsikret en god omgang skuespil og kvalitet i det man begiver sig ud i underholde sig med.
Denne film er ingen undtagelse og jeg glæder mig til at fortælle om den, selvom jeg er begrænset i det jeg kan fortælle.
I en tid hvor der hele tiden er fokus på det man indtager i kroppen, og selve rejsen op til, er The Menu en film der overrasker og skræmmer seerne hvis de tror, at de skal ind og se en film hvor hovedrollen er selve maden.
Lad os cutte chit chatten og komme til sagen.
The Menu handler om et ungt par, Margot (Anya Taylor-Joy) og Tyler (Nicholas Hoult) der har spenderet 1250 dollars pr. kuvert, og venter på at blive afhentet i en båd så de kan blive transporteret til en ø, hvor den ultimative kulinariske oplevelse venter.
De er bare to personer, af tolv heldige, der nøje er blevet udvalgt, og skal dele hele oplevelsen af, at spise mad fra kokken af alle kokke, Chef Slowik, spillet af Ralph Fiennes.
Holdet består af vores to hovedpersoner, en madanmelder, hendes ledsager, et ældre ægtepar, tre venner, en falleret skuespiller, hans elskerinde og sidst men ikke mindst en ældre dame.
Alt virker til at være planlagt og organiseret til mindste detalje, og intet er overladt til tilfældigheder.
Men tingene er ikke helt som ventet og som det ser ud til.
Hvad der skulle være en oplevelse for livet, begynder langsomt at udvikle sig til noget i en helt anden uventet retning.
Margot og Tyler deler ikke samme entusiasme for hele oplevelsen, og virker faktisk som en tikkende bombe overfor hinanden, der bare venter på at sprænge.
Det ældre par synes at der er én blandt deltagerne der virker bekendt, de tre venner føler at der mangler brød til maden og skuespilleren oversælger sig selv og irriterer elskerinden, der forbereder sig på at forlade ham for et godt ord.
Alt det imens madanmelderen brokker sig over at noget af maden skiller.
Den ældre dame, ja hun siger ikke så meget, faktisk intet.
Snart begynder maden at blive serveret, men med nogle uventede drejninger, såsom en kok der skyder sig selv med en pistol, ejeren af restauranten bliver tortureret, og selve tonen til gæsterne ændrer sig med retterne, og får dem til at mærke ubehag og en følelse af forfølgelse.
Alt dette med tvivlen om, at det hele måske er en del af oplevelsen, og et skuespil.
Det viser sig langsomt, at der er en grund til at de 12 er nøje udvalgt, og at de bærer på nogle hemmeligheder som kommer til dagens lys, det er alt fra utroskab, til diverse banale (komiske) grunde.
Men der er én person der ikke skulle have været der den dag, men blev erstattet af en anden, og det sætter alle Chef Slowiks planer i vanskeligheder.
Sandheder kommer på bordet, folks sande identiteter bliver afsløret og tingene bliver ikke pakket ind længere, de skal alle dø får de at vide, men er der en vej ud alligevel?
Vi bliver vidner til noget så mærkeligt som komik krydret med frygt og død, og alt imellem, men med serveringer der ikke stopper med at komme ind, og deltagere der alligevel skal punge ud med deres kreditkort og betale for hele gildet.
Satiren er i højsædet, og en velanlagt Ralph Fiennes gør det fænomenalt som den stramme og uhyggelige kok, der har en helt andet menu i hovedet og bliver slavisk fulgt af hans undersåtter.
Der er en grund til at Anya Taylor-Joy er en rising star i Hollywood, og hun bringer mystik, elegance og frækhed til middagen, selvom hendes bedre halvdel er så travlt optaget af maden, at han nærmest ikke ser hvad der sker omkring ham.
Menuen består af en næsten 2 timer lang underholdning for alle sanser, krydret med The Hunger Games vibes, saltet med Squid Game og pebret med Triangle of Sadness, og man keder sig ikke i et sekund.
Stor ros til kokken herfra, for en nytænkende ret, der ikke ligner en anden man har smagt og set før.
Jeg vil dog sige, efter at have set filmen, vil jeg foretrække en rugbrødsmad…. To go…
Hey, lige en sidste ting, hvem er hende den ældre dame?
Sandhed eller konsekvens?