Det er forfriskende når filmskabere tør kaste sig hovedkulds og frygtløst imod de helt store emner. Franske Gilles Bourdos gør det eminent i The Messenger, en film der uden tøven kaster døden under den eksistentielle lup, men gør det i en thriller-kontekst. Filmen har faktisk allerede været på DVD herhjemme under sin original-titel, Afterwards, men nu skal den altså af en eller anden grund ud igen (og det med en ærgerlig risiko for at blive forvekslet med Woody Harrelson filmen der bærer samme titel).
Romain Duris, der imponerede i den glimrende Det Slag Mit Hjerte Sprang Over, spiller uden besvær op til en i øvrigt velspillende John Malkovich i Bourdos' komplekse og tilbageholdte roman-filmatisering om hvordan man forbereder sig på døden og takler dens efterdøninger. Duris spiller en succesfuld fransk advokat der har ofret kone og datter efter at have mistet en søn til vuggedøden. I stedet har han forskanset sig i sit kyniske arbejde og svælget i ligegyldige succeser. Det være sig indtil en mystisk læge, kropsliggjort af en karakteristisk og typisk dvælende mystisk John Malkovich, hiver ham ud af hverdagen og konfronterer ham med virkeligheden og døden. Malkovich er en såkaldt Messenger - en budbringer der kan se når folk står overfor døden. Han kan ikke forhindre dem i at dø, men han kan hjælpe dem til at få afsluttet deres uforløste relationer og tage afsked med deres kære.
Thriller-elementet og filmens momentum kommer i de voldsomme dødsfald som Malkovich forudsiger og Duris forsøger at forhindre, men filmens virkelig imponerende, dramatiske fremdrift ligger i relationen og kemien mellem Duris og hans ekskone, glimrende spillet af Lost-stjernen Evangeline Lilly. Vi ved at Malkovich har kontaktet Duris fordi et dødsfald er forestående, men vi ved ikke hvem der skal dø. Manden, konen, datteren, Malkovich? Det er en anderledes og imponerende velorkestreret spændingskurve, som hele tiden giver filmen plads til at udforske sin centrale tematik, nemlig afsavn og tabet ved døden.
Det er spændende, det er hjerteskærende, det er satans godt lavet - i sidste ende står The Messenger som en film der grænser til det unikke. Den blander amerikanske spændingstraditioner med en særegen, fransk følsomhed og nerve som vi sjældent ser i engelsksproget film. Der er ingen klare svar, men der er seriøs reflektion over et ufatteligt tungt emne som havde alle muligheder for at ødelægge filmens drive. Det sker bare aldrig og det i sig selv er en imponerende præstation.
I mine øjne er The Messenger en lille, overset perle som fortjener så meget opmærksomhed den kan få. På det varmeste anbefalet så længe man ikke forventer at rejse sig glad og munter efter rulleteksterne.
PAN Vision.