Skriv en kommentar
Jerry Welbach (Brad Pitt) kom til at køre ind i siden på en gangster, Margolese. Det bevirkede at gangsteren røg i fængsel, da han tilfældigvis kørte rundt med en mand i bagagerummet på bilen. Siden den dag har Jerry været nødt til at klare små opgaver for gangsteren for at beholde sit liv. Men nu varer det ikke længe før Margolese skal løslades, og Jerry regner derfor med at han har udført sin sidste opgave for dem.
Jerry får dog tildelt en aller sidste opgave – han skal tage til Mexico, og hente en pistol (The Mexican) og manden der har den med hjem til USA. Selvom han gør indsigelser er der ingen vej uden om – Jerry må til Mexico. Det er bestemt ikke noget der passer han kæreste Samantha Barzel (Julia Roberts). De går til gruppeterapi, selvom de ikke er gift, og hun havde regnet med at de begge skulle en tur til Las Vegas for hendes skyld. Nu har det de sidste mange år kun drejet sig om Jerry, så nu vil Samantha også have lidt opmærksomhed. Men Jerry risikerer jo at miste livet hvis han ikke tager til Mexico.
Det ender med at de tager hvert sit sted hen. Jerry kommer til Mexico, og finder også uden problemer Beck (David Krumholtz) som har pistolen. Men da han og Beck er på vej ned til Jerrys bil bliver Beck ramt af en vildfaren kugle – og dør på stedet. Det var ikke så smart, slet ikke fordi Beck faktisk var Margoleses barnebarn. For at sikre sig at Jerry ikke laver flere dumheder bliver Ted (J.K. Simmons) sendt ned til ham, og samtidig bliver Samantha kidnappet af Leroy (James Gandolfini) – hun skal bruges som gidsel så de er sikre på at Jerry kommer hjem med den værdifulde pistol.
Hvordan det videre forløb er i denne romantiske komedie vil jeg komme nærmere ind på her. Det er en sjov film, for den der har pistolen kommer ud for alverdens uheld. Og jeg kan godt afsløre at det også sker for Jerry. At så Samantha samtidig kommer så tæt ind på livet af hendes kidnapper at han begynder at betro sig til hende gør bare situationerne meget mere morsomme.
Jerry spilles af Brad Pitt, og han gør det rigtig godt. Han har efterhånden udviklet sig til en rigtig dygtig skuespiller, og det ses tydeligt i denne film, hvor han viser at han også mestrer komedierne. Jerry er i filmen en ganske almindelig mand, som måske endda har en tendens til at være lidt kikset, og det er jo ikke normalt sådan en rolle vi er vant til at se Brad Pitt i, men han gør det faktisk godt.
Hans kæreste Samantha spilles af Julia Roberts. Selv om hun efter min mening ikke helt lever op til hendes Oscar-vindende præstation i ”Erin Brochovich” leverer hun en flot indsats. Hun spiller typen der altid kan se hvad der er galt med andre, men som ikke altid kan se at den faktisk også er gal med sig selv. Om det var noget Julia Roberts kendte til fra sit privatliv skal jeg ikke kunne sige, men hun spiller utrolig overbevisende.
Samanthas kidnapper spilles af James Gandolfini. Han leverer noget af det bedste vi har set fra ham i et stykke tid på det store lærred. Hans potrættering af den voldelige men alligevel skrøbelige kidnapper er et sandt studie i perfekt skuespil. Han spiller ganske enkelt suverænt, og på trods af at han er oppe imod så store navne som Pitt og Roberts er han klart med til at gøre filmen til det den er.
Derudover bliver jeg lige nødt til at nævne at selvom det ikke fremgår af rollelisten, så spilles Margolese af ingen ringere end Gene Hackman.
Man kan egentlig ikke snakke om at Pitt og Roberts har en godt samspil, for eftersom de igennem de meste af filmen befinder sig to forskellige steder er de ikke ret meget sammen på lærredet. Men hvad gør det – vi ved at de er gode hver for sig, og det er de også i denne film. Musikken er også et kapitel for sig. Den er god, og understøtter filmen perfekt.
I filmen er der også et par tilbageblik på The Mexicans historie. De er optaget med to ombyggede, hånddrevne kameraer, og det giver en perfekt måde at vise disse tilbageblik på.
The Mexican er alt i alt en sjov og underholdende film. Den varer godt to timer, men virker på intet tidspunkt langtrukken. Det kan vi blandt andet takke instruktøren Gore Verbinski for. Han har nemlig formået at lave en film, hvor der hele tiden sker noget, og hvor det der sker til tider er ret uventet, men alligevel giver mening. Jeg kan kun anbefale The Mexican – den har hvad der skal til for at man kan kalde det en god film.
