Leon (Bradley Cooper) er en fotograf, der drømmer om at få det helt store gennembrud. En dag bliver han igennem sin ven Jurgis (Roger Bart) præsenteret for en kvindelig kunstner Susan Hoff (Brookie Shilds), der fatter interesse for hans værker. Hun kræver dog, at han tager nogle billeder, der på det nærmeste går over den etiske grænse og viser personer i ubehagelige situationer på kant med livet. Leon går på fotojagt i byens undergrund, og på en togstation kommer han på sporet af en mystisk mand, Mahogany (Vinnie Jones) der måske/måske ikke er en massemorder, der igennem en årrække har slagtet mennesker i nattogene. Opklaringsarbejdet og fotojagten bliver en besættelse for Leon, og hans kæreste Maya (Leslie Bibb) bliver urolig for ham. Det viser sig nemlig at Mahogany ikke blot er massemorder, men også tjener de onde magter, og er en del af en gammel pagt imellem mennesket og ondskaben selv. Snart befinder Leon og Maya sig på en togtur til helved, og de har ingen returbillet.
Instruktøren Ryuhei Kitamura har en perle af fantastiske filmproduktioner bag sig. Han har i Japan og store dele af resten af verden slået sit navn fast som en af Japans ”Bad Boys”, der ikke står i vejen for at fører hans herlige forkvaklede fantasi over på det hvide lærred. Hans første spillefilm fra 2000 hedder ”Versus” og føles som et frit fald fra 1000 meters højde. Den brilliere i Højoktan action og ekstrem splat, som ikke er set siden de første 2 ”Evil Dead” film. Et genremesterværk der stadigvæk kan ses igen og igen, og hver gang føles som en mavepumper af høj kaliber.
Ryuhei Kitamura står også bag et andet genremesterværk, der ligeledes blander flere genre til en perfekt cocktail, og dermed præsenterer publikum for det gamle Japan på en måde, der aldrig før og aldrig siden er skildret på film. ”Azumi” er baseret på en populær Manga og Ryuhei Kitamura har formået at lave en live-action Manga der med sikkerhed ikke ville kunne skuffe fans af denne genre. ”Azumi” er blændende flot filmet, og kampscenerne er blandt de vildeste filmet nogensinde. I filmens store klimaks angriber hovedpersonen Azumi, 200 banditter i en kamp der efter undertegnedes mening går over i filmhistorien.
Desuden har Ryuhei Kitamura instrueret film som “Aragami-The raging god of battle”, “Alive” og “Godzilla: Final Wars”.
The midnight meat train er Ryuhei Kitamuras første Amerikanske spillefilm, og det er han bestemt sluppet godt fra. Han formår at fastholde hans imponerende visuelle stil, og man føler at han har haft kunstnerisk frihed til at visualisere Clive Barkers historie, på en måde der samtidig med at den tilfredsstiller den originale histories fans, også tilfredsstiller Ryuhei Kitamuras gamle fanskare. The midnight meat train er uden tvivl Ryuhei Kitamuras film fra første til sidste frame. Der bliver leget med mange filmiske virkemidler i form af skæve vinkler, lange flotte kameraturer og flere imponerende kameragange der får en til at tabe underkæben i forbløffelse. Klimakset i The midnight meat train indeholder en scene hvor kameraet i rasende fart kører rundt omkring toget, imens en kamp på liv og død udspiller sig iblandt ophængte og slagtede menneskelig. En kameragang der leder tankerne hen på en scene i ”Azumi” der også byder på en ligende rundtossetur. Intet mindre end fantastisk.
Make-up effekterne og de mange blodige lig som historien indeholder er også yderst flot lavet. Det er herligt makabert når Mahogany giver den gas i de natte tomme togvogne. The midnight meat train blander fint moderne computermagi med godt gammelt sminke-håndværk, og det kommer der nogle virkelig splattede scener ud af. Fans af en god gammel splatterfilm vil ikke blive skuffede, og flere scener skriger på at blive set igen og igen, frame for frame. Nævnes bør lige scenen hvor Mahogany smækker en kødhammer i baghovedet på et offer. Så hårdt er slaget af øjnene ryger ud. Hele herligheden filmet i slowmotion. Ja man taber vel nærmest selv øjne og underkæbe i forbløffelse over denne ultraseje og ekstremt blodige effekt.
Vinnie Jones der spiller Mahogany levere en flot præstation, der uden sammenligning er hans bedste til dato. Hans rolle som den forpinte slagter der nat efter nat må slagte mennesker for at tilfredsstille de overnaturlige væsner i byens undergrund, og derved opretholde freden imellem de glubske væsner og menneskeheden er flot skildret. Uden replikker, men med et stålfast ansigt og et sublimt højresving med kødhammeren, printer Vinnie Jones sig ind i ens hjernebark som et rædselsvækkende og sørgeligt bekendtskab.
The midnight meat train er god genre underholdning, og levere varen til fulde. Om den er lige så god som Clive Barkers historie, hvilken den er bygget over vil jeg lade det være op til den enkelte at bedømme. Undertegnede har også læst historien og finder Ryuhei Kitamuras fortolkning rigtig god.
Så hvis du tør så spring på toget, og tag med på en uforglemmelig rejse der byder på visuelt lir i overflod og mørkt klistret blod i litervis. The midnight meat train holder hvad den lover.
Der er ikke noget ekstramateriale at finde på denne udgivelse.
Billedet står flot og de mange blodige og flot lyssatte scener er en fryd for øjet. Flot udgivelse der kan nydes i dens oprindelige 1.77:1 format, med et lydspor i Dolby Digital 5.1.
The midnight meat train er venligst stille til rådighed af Nordisk Film.