Da British Rail i 1995 bliver privatiseret betyder det store omvæltninger for jernbanearbejderne, der står for at holde skinnerne i orden. Vi følger en gruppe af mænd i et enkelt område af det britiske jernbanenet, og som på grund af privatiseringen må vælge imellem frivilligt sige sit job op og få et stort engangsbeløb eller leve under de betingelser, den nye ledelse udstikker. Det går hurtigt op for mange af mændene, at selskabet, der har vundet togdriften i området, har budt så lavt, at de må vælge i nogle situationer, at se bort fra sikkerheden på jobbet. Flere at mændene vælger at sige op og melde sig til en vikarbureau, men mister derved alle deres fagforeningssikrede rettigheder, såsom sygepenge og ferie og lign., når de bliver sendt ud fra bureauet. Lønnen på vikarbureauet er bedre, men de kan ikke være sikre på at der overhovedet er jobs at få.
Instruktøren, engelske Ken Loach, er en gammel kending og har lavet nogle aldeles fremragende film. Loachs’ anden spillefilm Kes fra 1969 er en af de bedste britiske film nogensinde og er socialrealisme af allerbedste skuffe. Man hørte ikke meget til ham i de næste to årtier pga. dårlig distribution af sine film og andre ting. Han gjorde så et flot comeback i 90erne med bl.a. Riff-Raff (1990), Raining Stones (1993) og My Name Is Joe (1998) og fortsætter altså også ind i det nye årtusinde. Han har sin egen forunderlige måde, at skildre stærke og svære emner med humor uden, at latterliggøre dem eller gøre dem uvigtige. Han søger den skinbarlige realisme, hvoraf humor jo er en stor del, og det fremgår også tydeligt af The Navigators.
Privatiseringen gør, at der bliver færre uddannede jernbanearbejdere, der ved hvad de gør og kender sikkerhedsregler for arbejde på skinnerne, da de er dyre at uddanne og som ansatte skal have flere fagforeningssikrede rettigheder. Det meste af arbejdet på skinnerne bliver derfor givet til vikarbureauerne, og dermed folk, der ikke kender noget til arbejdet og risikoen ved det. Det vil naturligvis føre til, at arbejdet bliver langsommere og dårligere udført. Man kommer næsten til, at tænke på Arrivas indtog på de danske statsbaner, der jo unægtelig har ført til en del uregelmæssigheder i driften.!!! I filmen fremhæves det, at alle dele af skinnedriften er i licitation og de tidligere jernbanearbejdere, nu tilknyttet vikarbureauer, indser, at jo hurtigere de klarer jobbet, jo bedre bliver de betalt. I mange tilfælde betyder det desværre, at mange sikkerhedsforanstaltninger bliver tilsidesat i farten, hvilket i filmen også får forfærdelige konsekvenser. Selvom det er tydeligt, at Ken Loach er socialist, hvis ikke Land And Freedom (1995) ikke gav os nok beviser derpå, så vises konsekvenserne af privatiseringen ikke kun fra modstandernes side. Emnet bliver diskuteret og debatteret af personerne igennem filmen og hele situationen sættes enkelt op uden, at blive for firkantet. Vi følger disse mænd både på arbejdet og på hjemmefronten, hvormed det tydeliggøres hvilke konsekvenser privatiseringen har for deres familier. Ingen af menneskene i filmen er usympatiske eller dumme svin, men de har deres hyr med deres liv og nogle klarer sig bedre end andre.
Som i de fleste af de socialrealistiske film er de fleste af billederne grove og mørke, men kvaliteten er der aldrig tvivl om – den er af høj standard. Det bliver dog aldrig en hård film at se, som nogle socialrealistiske film af og til er det. Det er fra start til slut en nydelse. Man forventer til sidst, at der skal komme en afklaring på mændenes situation og at vi skal til, at følge nogle af mændene lidt tættere, men vi må selv tænke os til resten. Skuespillet, som er udført af lutter amatører, og dialogen ligefrem stråler af realisme og alle de spredte bemærkninger og ord, i centrum eller i baggrunden, lyder meget naturlige. Jeg nævner ordene og bemærkningerne i baggrunden fordi, at de nogle gange kan være svære at høre. Oversættelsen, som er lavet af Øst For Paradis i Århus, råder på fornemmeste vis bod på dette, da langt de meste af baggrundsdialogen er oversat.
The Navigators er virkelig god film med mange gode pointer og filmen fortjener et stort publikum. Det er en sober, intelligent, og humoristisk film om almindelige mennesker, der får seeren til at tænke over sagerne. The Navigator får 5 stjerner ud af 6