Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
En europæisk auteur bliver til
The Neon Demon er den danske instruktør Nicolas Winding Refns tiende film efter de rå gadefilm Pusher-trilogien (1996, 2004, 2005) og Bleeder (1999). Til dem som kender til Winding Refns filmkarriere, har den været fyldt med op og nedture både professionelt og personligt. Winding Refn er bestemt ikke en instruktør, som er gået fra succes til succes, men det er nok heller ikke hans mål.
Efter skuffelsen Fear X (2003) rejste Winding Refn sig og blev med Bronson (2008) og Valhalla Rising (2009) udråbt til at være den næste store europæiske auteur. Med Drive (2011) vandt han Bedste Instruktør på Cannes Film festival i 2011 og filmen blev en succes både blandt anmeldere og publikum. Denne fulgte Winding Refn op med Only Gods Forgives (2013), som også var i konkurrence til De Gyldne Palmer, men som i den grad delte vandene.
The Neon Demon var også i konkurrence til De Gyldne Palmer i 2016, men modsat Winding Refns nylige succesrate modtog filmen både buh-råb og klapsalver til verdenspremieren i Cannes, og filmen floppede blandt de fleste anmeldere og publikum.
Refn-esque
Winding Refns stil ”Refn-esque” er efterhånden tydelig i hans film. De er altid forankret i traditioner af de barske og voldelige genrefilm, han er vokset op med. Samtidigt nægter han stædigt at adlyde genrekonventioner. Refns film er også ekstrem stiliseret og nogle gange føler man, at det kun er Refn selv, som helt forstår, hvad der sker. Og dette er blevet mere og mere ekstremt for hver film.
I Drive var handlingen rimelig klar, men i Only Gods Forgives blev alting pludselig noget mere forvirrende, men ikke desto mindre underholdende på sin helt egen facon. I The Neon Demon bliver det hele taget til endnu større ekstremer.
Kritik af modelbranchen
Den smukke Jesse (Elle Fanning) ankommer til Los Angeles med drømmen om at blive model. Jesse ved godt, hvor smuk hun er og alle folk omkring hende, drages mod hendes skønhed. En af dem er makeup-artisten Ruby (Jena Malone), som Jesse møder til en foto-shoot. Jesses karriere tager hurtigt fart, men den naive pige præsenteres straks for modelverdenens benhårde konkurrence og de andre modellers jalousi.
The Neon Demon er en æstetisk prangende film om den kunstige skønhedsindustri. En industri hvor identitet baseres på udseendet og hvor der ikke er langt fra succes til fiasko. Filmen har et visuelt udtryk med en imponerende farvepalette samt et auditivt dragende univers, der suger publikum ind. Kritikken af modelbranchen er indlysende, mens handlingen tager en overraskende og underlig drejning til sidst, der kan være svær for publikum at sluge.
Personligt er jeg med næsten hele vejen. Jeg suger den stiliserede og æstetisk mættende oplevelse til mig, og mine tanker ledes hen på nogle af de mest visuelle instruktører som David Lynch og Alejandro Jodorowsky. Men for mig tabes det hele gulvet til sidst med de sidste 30 minutter, der skifter karakter og stil til noget værre mismask.
Det er selvfølgelig her, at man skal lære at forstå Winding Refn (eller ikke) og at der ikke er noget, som foregår lige ud af landevejen. Selvfølgelig knækker filmen til sidst, men for mig på nogle helte forkerte strenge. Det betyder, at man forlader biografen med en ærgerlig fornemmelse i stedet for en fuldendt og fantastisk filmisk oplevelse.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Scanbox.
Ekstramateriale
- Behind The Scenes
- Making of the Music
