De fleste har vel hørt om balletten Nøddeknækkeren, men som noget forholdsvis nyt har Disney-koncernen kastet sin kærlighed på historien og omdannet den til film. Forholdsvis ubemærket ramte den biograferne, men nåede slet ikke op på de normalt skyhøje antal solgte billetter, som man ellers forbinder med en produktion fra deres hånd. Resultatet er nu også en sjov blanding af elementer fra Alice I Eventyrland og Narnia, hvor vi følger Clara, som sammen med sin far og to søskende deltager i et stort julebal hos Mr. Drosselmeyer (Morgan Freeman). Hendes baggrund er trist, da moderen er død og sorg tynger familien. Som en sidste julegave fra moderen til Clara foræres hun et særligt ”æg”, som dog mangler en særlig nøgle. Samme nøgle må Clara opsøge, da hun af Mr. Drosselmeyer føres til en helt særlig verden, som udspringer af hans hus. I de nye vinterlige omgivelser lærer Clara om de fire kongeriger, hvor tre af dem må stå sammen mod den onde leder af Slaraffenland, Røde Mor (Helen Mirren). Clara finder til sin overraskelse ud af at hendes mor rent faktisk var dronning over de fire kongeriger, og derfor er hun jo en slags prinsesse. Alene af den årsag udgør hun også en magtfaktor og en trussel i forhold til strukturen i den magiske verden. Hun får sig undervejs nogle venner, men som gæst i et fremmed univers er det svært for Clara at opdage svigt, førend det er for sent.
Det er faktisk svært at se hvem denne film er henvendt til. Den er for barsk for de yngste, og indeholder ej heller dansk tale. Omvendt er den for let og ligetil for teenagere, som er vant til Harry Potters komplekse stil. Den halter i sin personskildring, om end Mackenzie Foy (Interstellar) er bedårende som Clara. Keira Knightley er omvendt tæt på ukendelig, som den hysteriske rigeleder Sukkergodt, hvis hår er lavet af candyfloss. Pudsigt nok er succesen altså udeblevet, selvom det er så rutinerede kræfter som Lasse Hallström og Joe Johnston, som har delt instruktørstolen. Johnston er i øvrigt på rygteplan i tale som instruktør på en kommende Narnia-film, som næsten kun kan blive en større oplevelse end denne.
Rent visuelt er Nøddeknækkeren og De Fire Kongeriger dog et vidunderligt værk. Om det er musekongen, Rød Mors skøre klovnetumlinger, de masseproducerede nøddeknækkersoldater eller rigernes lederes outfit, så er det bare et pragtstykke af farver og fantasi. Tilmed får vi Misty Copeland i en euforisk flot balletsekvens. Men det er præcis her at filmen ikke kan finde ud af om den er en teaterfilm, et drama eller en børnefilm. De mange elementer og tydeligt høje ambitioner ender med at spænde ben for hinanden, og det forstyrrer mere end det gavner. Disneys redning for tiden hedder vel sagtens Dumbo, som er biografaktuel netop i dag. Det overskygger klart skuffelsen over modtagelsen af Nøddeknækkerens udgivelse på hjemmemedie. Pudsigt nok har den julen som ramme, og den skulle vi jo helst være ovre nu, med mindre vi altså stædigt holder fast i at den varer lige til påske. Det kan ikke blive til mere end 3 stjerner, og så har jeg endda nok været lidt flink.
Bonusmaterialet er som altid omfattende på en Disney-udgivelse. Specielt musikken spiller en større del i dette segment, men naturligvis får du også en grundig gennemgang af de væsentligste produktionsting.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Disney.