Skriv en kommentar
Jeg har meget svært ved at forestille mig en mere underholdende aften end “The Oily Maniac” på skærmen, en håndfuld venner ved siden og en endnu større håndfuld øl ved fødderne! Man skal lede mangen en mørk, obskur videobutik igennem for at finde en mere komplet hovedløs filmoplevelse. Underholdende af alle de forkerte årsager, hysterisk tempofyldt som kun Hong Kong film fra 70erne kan være det og med den mest tåbelige, morderiske hovedperson man kan forestille sig – ”The Oily Maniac” hører til i møgfilmens absolutte superliga!
Nuvel, historien omhandler den handicappede advokat-sekretær Shen, der i filmens ustyrlige første fem minutter pludselig får fingrene i en ældgammel trylle-formular der forvandler ham til titlens olierede tosse. Han bliver det glatte monster der myrder i den gode morals tjeneste og samtidig forsøger at få pigen med de pæne bryster (hvilket han selvfølgelig ikke gør, han er jo handikappet!). I filmisk forstand betyder det en vekslen mellem den halvnøgne krøbling der leder efter olietønder, benzintanke og andre muligheder for at overhælde sig selv med olie, masser af uprovokerede voldtægtsscener med topløse, unge kineserinder og et slimet, bæ-lignende monster der dræber folk ved at strangulere dem på rekordtid. Alt sammen bliver det leveret af Shaw-veteranen Meng Hua Ho (manden bag den mindst lige så underholdende ”Mad Monkey Kung Fu” fra 1980) i et tempo som kun det selskab kan og kunne levere. Efter ti minutter har vi fået mere plot end en gennemsnitlig Hollywood produktion og der går ikke fem minutter uden enten bryster, mord, slåskamp eller skamløse plagiater af eksempelvis musikken fra Spielbergs samtidige "Jaws". Typiske Kung fu-eskapader er der langt imellem, men den opmærksomme seer vil bemærke de senere koreografiske verdensstjerner Yuen Woo-Ping og Corey Yuen i mindre roller. Fraværet af kampsports-halløj gør så absolut heller ingenting når vi har en tilsyneladende moralsk motiveret selvtægtsforbryder af en hovedperson, der mener at simpelt mened i en erstatningssag bør medføre dødsstraf.
Jeg kan ikke understrege nok i hvor høj grad ”The Oily Maniac” hører til blandt de mest underholdende film jeg nogensinde har set, men det skal også på det stærkeste fremhæves at det udelukkende er fordi den er SÅ uhyre plat og trashy.
Som det er kotume med Celestials restaurering af Shaw Bros. titler, så er billed og lyd helt i top. Det er svært at forestille sig noget selskab tage sig tid og ulejlighed til at gøre så godt et stykke arbejde for en 30 år gammel møgfilm, men hatten af for det anamorfiske 16:9-billede er perfekt og lyden så klar at den afslører alle de små synkroniseringsfejl i dialogen.
Desværre intet bonusmateriale udover trailere til 10 nye og kommende titler fra Shaw Bros.-arkiverne.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
PAN Vision.
