Der findes helt forskellige måder at gribe ungdoms- og high school-genren an på. Efter min personlige mening er der to formler, der virker. Enten skal karaktererne være velskrevne uden at blive karikerede. De skal helst repræsentere ungdommen, men må gerne overdrives en smule. Her synes jeg fx American Pie (1999) eller Superbad (2007) er gode eksempler på vellykkede karakterer. De to film indeholder også god humor, hvilket er en rigtig god cocktail for en god high school film. Man kan også gå den lidt anden vej som i fx The Breakfast Club (1985), hvor man har fjernet det meste af humoren, men til gengæld får en af de klogeste ungdomsfilm, der gør op med de fasttømrede roller, som unge kan have i skolen. Men The Outcasts er så ubehjælpelig og dovent fundet på, at den nærmest føles som en parodi over genren, selvom man er sikker på, at det ikke er tilsigtet.
Filmen tager primært udgangspunkt i de to veninder Jodi (Victoria Justice) og Mindy (Eden Sher). De er nørder og til en fest bliver især Jodi udstillet af skolens onde herskerinde Whitney (Claudia Lee). Men Mindy og Jodi får den ide at samle alle skolens nørder og udstødte og lave oprør imod den magtfordeling, der hersker på skolen. Pludselig er de populære raget af tronen og nørderne regerer, men dette sætter også gang i en række uheldige ting der både går ud over Jodi og Mindys venskab samt nørdernes nyvundne magt.
Jeg synes faktisk selve budskabet om, at de udstødte og lidt svagere personer i skolen står sammen om at stoppe mobberiet, er at rigtig godt budskab. Det viser sig jo, at nørderne er i kæmpe flertal og blot har skullet stå sammen for at stoppe den herskende Whitney, men der hvor filmen altså knækker totalt for mig, er ved de så vanvittigt overdrevne og karikerede karakterer. Jeg er sikker på, at mange unge mennesker i virkeligheden går og er usikre på sig selv, måske fordi de føler sig en smule anderledes eller mangler selvtillid. Men når The Outcasts vælger at udtale den ”anderledeshed” i så overdreven grad, så falder det til jorden. Man kan på ingen måde afspejle sig i disse karakterer, der for de flestes vedkommende blot bliver kæmpe irritationsmomenter. Især Mindy er så afsindig irriterende at følge, at man nærmest ikke ønsker, at det skal gå hende godt. Den eneste oprigtige skildring af ungdommen sker igennem Jodi. Men også her er der irritationsmomenter at spore. Jodi er reelt set filmens smukkeste pige, men hun er lige blevet gjort nørdet ved at stikke hende et par briller og noget mærkeligt kluns – jamen hold nu op, hvor det bare dovent! Desuden ter samtlige voksne karakterer sig nærmest værre end børnene. Det kan godt være Jims far i American Pie opførte sig underligt, men det var lige så meget fordi han selv var forvirret over at skulle guide sin søn ind i de voksnes verden.
Jeg giver The Outcasts 2 stjerner, for som sagt synes jeg filmens budskab er godt, men jeg tror altså ikke på, at der findes så overdrevne nørder, der har bygget et fantasy-fort på skolen eller har et arkiv over alle skolens elevers svagheder, eller kan det periodiske system udenad. Hvad med at have lavet en film om rigtige mennesker frem for disse parodier? Jeg synes det er dovent, og dovenskab belønnes altså bare sjældent!
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Mis. Label.