Skriv en kommentar
Det var tegneseriefabrikken MARVEL (som også gav os f.eks. SPIDER-MAN) der opfandt historien om den specialtrænede FBI agent m.m. Frank Castle (Tom Jane) der mere eller mindre bliver skyld i en storforbryders (John Travolta) søns død. Storforbryderen bliver forståeligt nok ked af det og får hele Frans familie myrdet som hævn og sender efterfølgende en lind strøm af mere eller mindre obskure lejemordere efter Frank selv. Sidstnævnte flytter ind i en saneringsmoden slumbygning hvor han skifter identitet til The Punisher – Strafferen, for nu er det Franks tur til at hævne familiens død. Og det gør han så, alt imens han lære sine nye naboer at kende og bliver deres beskytter og ven.
Det der adskiller figuren The Punisher fra andre superhelte som f.eks. Batman og Spider-Man er nok især det, at hvor disse er iført fantastiske kostymer og udstyret med diverse forunderlige dingenoter og superkræfter, der er The Punisher/Frank Castle blot en helt almindelig mand i helt almindeligt tøj og et stort arsenal af helt almindelige skydevåben. Det bevirker at han til tider går hen og bliver lige lovlig virkelighedsnær og i mine øjne mest af alt lugter lidt af den berømte hjemmeværnsmand der går amok med sin M-16 riffel. Og dette gør ham som superhelt betragtet ret uinteressant og han mister det herlige harmløse perspektiv som hans kappeklædte kollegaer kan bruge som dække over deres respektive hævnmotiver. Men man kan da i bedste fald bruge ham som affyringsrampe for en diskussion om legalisering af selvtægt. Amen!
Måske er det det instruktøren Jonathan Hensleigh prøver på, men blandingen af rendyrket tegneseriehistorie / forsøgsvis socialrealisme ender med at blive en forvirrende omgang. Selvom den da har sine få fine øjeblikke der, når de fungerer bedst, næsten leder tankerne hen på den bibelske fortælling om Jobs lidelser udsat for Tom & Jerry-humor.
Men så går der enten sødsuppe eller noget helt andet i den og så kan det jo være lige meget.
Kort sagt virker det simpelthen som om filmen lider af hyppige hukommelsessvigt der gør at den pludseligt glemmer hvad den er i gang med, begynder på noget andet, kommer i tanke om det første og glemmer det igen. Og det er (måske) grunden til mit eget hukommelsestab angående denne film.
John Travolta gentager egentlig bare sine roller fra SWORDFISH og BROKEN ARROW og det er faktisk ikke så dårligt endda. Tom Jane skal have ros for at hans eminente Christopher Lambert-imitation passer fint til rollen som den mutte hævner med den sårede sjæl og Ben Foster + John Pinette som de evindelige sjove Sidekicks er faktisk meget sjove en gang imellem.
John Hensleigh kender man mest som manuskriptforfatter på f.eks. JUMANJI (1995), THE ROCK (1996), CON AIR (1997) og ARMAGEDDON (1998)
Nu har Tim Burton med sine BATMAN 1 + især 2 naturligvis sat meget høje standarder for hvordan en tegneserie skal filmatiseres og jeg forventer ikke at alle film fra denne genre skal svinge sig helt derop og i den grad adskille den verden fra vores (SPIDER-MAN gør dog et ret godt forsøg). Men nogen gange må man dog kalde en spade for en spade og en tegneserie for en tegneserie så hvad THE PUNISHER angår, tror jeg faktisk at det er lige før at jeg fortrækker 1989 udgaven med Dolph Lundgreen i titelrollen. Den kan jeg i det mindste huske. Desværre
To stjerner, da der findes så uendeligt mange andre gennemsnits actionfilm der gør det her bedre.
