Skriv en kommentar
Folkets prinsesse, Diana og hendes tragiske død bliver en begivenhed ingen kunne have forestillet sig. En hel nation sørger og viser deres medfølelse og sorg ved at omringe Buckingham Palace med blomster. Kongefamilien befinder sig andetsteds. De er i Skotland og dronningen har ingen planer om at tage hjem af hensyn til de nu moderløse børn. Det skaber røre blandt befolkningen, at den royale familie ikke viser tegn på sorg og ikke engang går til offentligheden for at sige et par år og situationen tilspidser til sidst så meget at dronningen må tage imod råd fra den nyindsatte premierminister. Tony Blair er netop kommet til magten og gør sig langt mere populær end dronningen.
I forsøg på at komme bag murene og se hvad der foregik i den turbulente tid har manuskriptforfatter Peter Morgan lavet en del research for at få det hele til at virke så sandsynligt og realistisk som muligt. Det er trods alt nulevende mennesker der portrætteres. Derfor føler man som publikum at man kan stole trygt på hvad der bliver leveret. Filmen er krydret med virkelige sekvenser af bl.a. Diana og hendes bror der får det til at virke mere virkelighedstro.
Helen Mirren som ses i rollen som det famøse royale overhoved er eminent, så det er ikke mærkeligt hun vandt prisen for ”Bedste Kvindelige Hovedrolle” ved Filmfestivalen i Venedig i år. Ikke bare er der en vis lighed i udseendet, men hun tilføjer en humoristisk og sarkastisk side til dronningen som får hende til at virke både distanceret som den royale familie nu er for folket, men også en vis charme og varme tilføjes. Jeg tror næppe dronningen bliver fornærmet over Mirrens fortolkning. Instruktør Stephen Frears lader hende udfolde sig og det hele ender ikke i en hetz og fornærmelse mod det kongelige overhoved.
Filmen er uden tvivl mest interessant for det engelske publikum, da et kongehus og dennes adfærd mest forbliver inden for landets grænser. Lige bortset fra når skandaler hagler ned over de royale. Dog må livet bag murene på slottet stadig være mest interessant for folket med tilhold til de royale.
Der hviler en meget europæisk og mest af alt engelsk stemning over filmen. Det er bestemt ikke Hollywood-materiale, hvilket er dejligt afslappende af overvære.
Alt i alt læner filmen sig op ad de 4 stjerner, men er alligevel ikke helt oppe at ringe i det område.
