Bart Freundlich har ikke det mest imponerende curriculum vitae, men der er alligevel episoder af den fremragende Californication på listen, og så kan det jo ikke være helt galt. Det er da også lykkes ham at skrue en rigtig varm og underholdende komedie sammen.
En Rebound er normalt den fyr eller pige, som man er sammen med efter et forhold, den der egentlig ikke bør betyde noget, men bare lige skal få en tilbage på singlemarkedet og give et skud selvtillid. Sådan går det dog ikke helt for historiens to hovedpersoner.
Sandy er den perfekte husmor. Hun går derhjemme og passer hus og to børn. En dag fanger hun manden midt i en affære på sønnens fødselsdagsfilm. En hurtigt skilsmisse og så står den ellers på et helt nyt liv som alenemor i New York. Sandy får job og en lejlighed oppe over en kaffebar. På kaffebaren arbejder den yngre Aram, og der udspringer straks et venskab mellem de to. Og lidt mere. Arams kone er for nylig gået fra ham, da hun kun havde brug for hans giftermål for at få opholdstilladelse. Aram siger sit job op og bliver fuldtidsbarnepige for Sandys børn, og snart begynder forholdet mellem dem at blomstre.
I rollen som Sandy ser vi den næsten altid dejlige Catherine Zeta-Jones. Hun har et godt greb om om den midaldrende husmor Sandy, som hun spiller med indlevelse og en finurlig sans for timing og komik. Den unge Aram spilles af Justin Bartha, vi senest har set i de to Hangover-film. Han er rigtig god som den unge fyr, der driver sådan lidt formålsløst rundt, men finder meningen med livet i Sandy og hendes to børn. Selv om det umiddelbart virker som et umage par, og det er de da også, så der er en rigtig god gnist mellem dem.
Dialogen er aldeles velskrevet i en fortælling med et fint drive. I det hele taget er det en yderst sammenspillet og sammenhængende film uden for megen udenomssnak.
The Rebound er en fin romantisk komedie. Den er uden meningsløse fjollerier, men er i stedet en moden tilgang til den svære kærlighed, når man allerede har været hele turen igennem. Og især når man pludselig forelsker sig i en, der slet ikke er den, man havde regnet med.
Det, der især fanger ved The Rebound er, at den føles ægte. Det er ikke en gang plastikromantik, men derimod alvorlige emner og filmen har en autenticitet over sig, der giver et skub i følelserne hos seeren. Det er sjældent i romantiske komedier, og derfor skal det også fremhæves når det endelig sker.
The Rebound er en sjov og underholdende lille film, ikke noget mesterværk, men bestemt en af de bedre i genren. Den er naturligvis forudsigelig, til en vis grad, som sådanne film skal være. Den har bestemt været en af dvd-markedets positive overraskelser i år, og det er kun herligt, at sådan noget kan ske, når man ellers ofte dømmer en bog på omslaget, eller i dette tilfælde en film. Bare undertitlen ”it's time to bounce back” får næsten tæerne til at krølle på forhånd, de kan dog godt krølle ud igen.
The Rebound er bare en dejlig film og kan anbefales alle med hang til kærlighed, selv af den modne og komplicerede slags. Fire store stjerner til årets overraskelse.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.