Med et view ud over cirka ½ million blomsterbørn, der indpakket i tæpper og soveposer ligger spredt ud over den store plæne i Hyde Park som en voluminøs gruppe slumrende kokoner, bliver stemningen i denne optagelse fra 1969 sat på plads. Medens kameraet panorerer rundt til lyden af en stille omgang blues-rock, får vi også øje på enkelte rockere der, i skarp kontrast til de farverige hippier, læner sig tungt mod trailere og træer med metal hagekors fastnittet på lædervestene under de komiske tyskerhjelme. Rockerne er de stadigt eksisterende Hells Angels, der med blå bånd som supplement til de nazistiske symboler har fået hvervet som Rolling Stones sikkerhedsvagter til denne koncert. Et hverv som enkelte af dem tydeligvis nyder en smule mere end godt og professionelt egentligt er. Men ellers forløber den gratis koncert tilsyneladende i al fredsommelighed, trods det store fremmøde af forskelligt rettede grupperinger. En fin bedrift som Mick Jagger i de enkelte interviewstumper da heller ikke undgår at kommenterer.
Den indledende blues-rock viser sig snart at være indledningen til Stones nummeret Midnight Rambler, da kameraet til sidst lander på den noget interimistisk udseende scene og et energisk, veloplagt og virilt Rolling Stones. Koncerten har været planlagt længe, men da det tidligere bandmedlem Brian Jones (fyret for sit overdrevne narkomisbrug) to dage tidligere er fundet død i sin swimmingpool, har koncerten hurtigt ændret status til mindekoncert. Dette bliver markeret ved at Mick Jagger, tre numre inde på DVD’en, læser et par venlige ord højt og dernæst indleder koncerten med nummeret I’m Yours, She’s Mine - hvorved vi opdager at tracklisten på skiven ikke er i kronologisk rækkefølge.
Men dette gør øjensynligt ikke så meget. De interviewstumper med henholdsvis Mick Jagger, fans og ”gale groupies” som coveret lover, er blevet fordelt ind i mellem de enkelte koncertnumre og har derved ikke noget afsnit for sig selv. Ja et enkelt nummer (I’m Free) bliver sågar afbrudt af en kort interviewstump på lydsiden. Denne redigeringsmetode bevirker at den samlede optagelse får langt mere karakter af en rockumentar, end en decideret koncertoptagelse. En souvenir fra en svunden tid.
Dette er ikke en ublandet dårlig ting. Personligt fortrækker jeg at få selve den givne koncert uforstyrret og i hele sin længde og dernæst eventuelle interviews og andet ekstragejl i separate afsnit. Men sådan er denne optagelse altså ikke skruet sammen og som historisk dokument fungerer den ganske udmærket. For den inkarnerede fan af Rolling Stones er der naturligvis ingen vej uden om denne 53 min. lange udgivelse fra 5 juli 1969, men for os andre der blot har en musikhistorisk interesse i tidsperioden, er der nok lang mere at hente i den næsten fire timer lange udgivelse: Woodstock, 3 Days Of Peace and Music fra samme år – hvis ikke man ligefrem går i dybden med dobbelt DVD’en Jimi Hendrix Live at Woodstock der udkom sidste år og som undertegnede belønnede med fem velfortjente stjerner her på siden. Denne er langt mere informativ og ikke mindst velkomponeret end Stones in The Park, der desværre(!!!) ender som en lille parentes i sammenligning.
3 flotte stjerner går til denne fine souvenir fra tiden hvor det at zoome hurtigt ind og ud, ansås for værende en cool effekt. Og jo … Paul McCartney KAN ses blandt publikum!
Den forholdsvis lille mængde ekstramateriale kan af gode grunde ikke høste separate stjerner (3 hvis det kunne) men traclisten er som følger:
Midnight Rambler
Satisfaction
I’m Free
I’m Yours, She’s Mine
Jumpin’ Jack Flash
Honky Tonk Woman
Love In Vain
Sympathy For The Devil
Af audio-muligheder kan man kun vælge mellem stereo og (guderne må vide hvorfor) mono!!! Ellers står både den digitaliserede lyd og billedsiden (4:3) fint og vel så skarpt som muligt er.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
PAN Vision.