Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
En gang imellem hænder det at man bliver positivt overrasket. En gang imellem hænder det at film ligefrem kommer ind på livet af en. En gang imellem hænder det at man får en oplevelse som varer ved. The Romantics leverede sådan en af slagsen, selvom den havde alle odds mod sig. Den ligner en typisk romantisk hælde vand ud af øret film, og på rygskjoldet af coveret betegnes genren også som ”romance”. Altså kan det næsten ikke komme længere væk fra mine smagsløg, da Hollywood årligt masseproducerer den slags pladder. Ikke at der er noget i vejen med kærlighed, forelskelse og romantik – men måden det leveres i billedform fra hinsides vandet, er tit noget værre bras!
Den store forskel i denne sammenhæng er nok en kvinde ved navn Galt Niederhoffer. I dette tilfælde står hun nemlig bag den roman som filmen er baseret på. Og i omsætningen til det store lærred er hun også lidt af en ”altmuligdame”, som producent, manuskriptforfatter og instruktør på filmen. Det kan altså godt betale sig at holde fast i de folk, som kender værkerne til bunds. Det giver ofte det bedste resultat. The Romantics er et godt bevis herpå.
En gruppe venner deltager i et bryllup. Lila og Tom skal giftes, men i vennekredsen er der uro. Gruppen af venner har nemlig på skift været kærester i deres unge dage, og følelserne blusser op igen. Brudgommen Tom (Josh Duhamel) er i tvivl? Skal han holde fast i sin kommende kone Lila (Anna Paquin), eller brudepigen Laura (Katie Holmes)? Nu tænker du sikkert at vi skal ud i endnu et sølle trekantsdrama. Ja, til trekantsdrama, nej til sølle! Selvom det er en film med små armbevægelser og næppe noget imponerende budget, så er der rig plads til at spille sin rolle til perfektion. Jeg er ikke den store fan af Josh Duhamel (Transformers-filmene) og engentlig hører jeg vel også efterhånden til dem der mener at Katie Holmes mere er Fru Cruise end karrierekvinde. Men jeg må give hende at hun gør alt hvad hun kan for at bringe nerve, skrøbelighed og en meget sårbar pige på skærmen. Og det virker! Josh Duhamel skal være en form for blikfang og det er jo ligesom det han kan. Han gør dog ikke nogen skade, og det havde nok været værre med en rigtig A-liste skuespiller til denne rolle. Anna Paquin virker bestemt også velcastet i rollen som den lettere hysteriske Lila.
Filmen er for så vidt strømlinet, men åbner op for flere lag undervejs, blandt andet nogle meget interessante dialoger mellem Tom og Laura. Det smerter på mange måder, og sorgen er til at få øje på. Tom virker presset, når han skal være presset og Laura græder oprigtigt, når hun skal vande høns. Og så er der for denne signaturs vedkommende det banebrydende at man kan blive klog på sig selv. Fra tid til anden møder man i filmens verden, figurer og roller, som man tænker er tyvstjålet fra ens egen dagligdag. Det kan være overrumplende, ja decideret skræmmende – og i mit tilfælde, så optræder jeg faktisk selv i filmen undervejs. Ja, det synes jeg da i hvert fald selv – og med en klog læresætning til følge. Den slags gør at man simpelthen spærrer øjnene ekstra op og folder lyttelapperne ekstra ud. Pludselig giver alt mening, selv soundtracket... Det er sjældent at jeg har oplevet at blive ramt på den måde, og da slet ikke inden for denne genre. Men tag jer i agt derude! Når det sker, så bliver man basket tilbage i buret. Flere ved nok hvad jeg taler om...
Til syvende og sidst er The Romantics en meget rørende historie, trods dens simpelhed. Alle der bare har været en lille smule forelskede vil vide hvad jeg taler om. Med meget få midler, præsterer filmen at bidrage med meget – og heldigvis ikke pladder-romantisk metervare.
Filmen indeholder ikke noget ekstra materiale, ud over en stak trailers.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
