Skriv en kommentar
I den altdominerende hovedrolle ses Dennis Quaid, som den tidligere talentfulde baseballspiller Jimmy Morris, der aldrig nåede helt til tops på grund af skader i armen og en streng militær far, der mere eller mindre lagde hindringer i vejen for hans karriere. Han er derfor nu godt fasttømret i lillebyen Big Lake i den texanske ørken sammen med sin søde kone og tre små børn og har fast arbejde som kemilærer og baseball træner på byens high school. Men han drømmer stadig om den store karriere som baseballspiller i Major League.
Heldigvis og med selvfølgelighed opdager de unge purke på high schoolens middelmådige baseballhold, at han da egentlig har noget af en temmelig prober kastearm, når han står på pitchen. Så de aftaler, at hvis de vinder distriktsmesterskabet, skal også han følge sine drømme og stille op til de lokale udtagelsesprøver til 2. Division. Og om det umulige ikke sker. De middelmådige drenge vinder sandelig sensationelt mesterskabet, og afsted må han. Til udtagelsesprøverne går det selvfølgelig også godt, og sådan går det slag i slag, helt frem til at han selv gør det umulige…
Alt imens har han også lidt problemer på hjemmefronten med ansvar og pligtfølelse og sin autoritære far. Disse problemer bliver der dog skøjtet ”dejligt” smertefrit og overfladisk over uden at nogen kommer til skade.
Hmm, har man ikke hørt den historie før? Utallige gange. Næsten samtlige ”American Dream”-film i filmhistorien – og dem er der mange af – er fortalt over cirka samme skabelon. Og det er de bestemt ikke blevet mere uforudsigelige eller interessante af. Tværtimod. For hvis det er overraskelser man vil have, kan man nemlig roligt bruge pengene på en kasse Kinder-æg i stedet. Det er en film, der mere hører hjemme på tv en tømmermands-søndag. I filmens rejse mod det umulige, har man ligefrem indlagt et religiøst element, for at gøre det hele lidt mere legende-agtigt. Dette gøres ved at indlede filmen med netop en Texas-legende om to nonner, der investerer i et stykke jord, der muligvis skulle være olie under. Senere velsigner de med hjælp fra Sankt Rita, skytshelgen af umulige drømme, jorden med rosenblade. Den jord som vores ven Jimmy Morris senere skal forsøge og lykkes at opnå sine umulige drømme på. Og rosenbladene har ovenikøbet samme farve som farven for det senere high school baseball hold under Jimmy Morris’ ledelse. Ja, undskyld jeg siger det, men hvor plat kan det blive.
”The Rookie” følger i samme stilspor som for eksempel to andre ”all american hero”-film, ”For Love of The Game” og ”Bagger Vance”. Det virker som om, at amerikanerne i deres jagt på deres egen identitet og historie gør efterhånden patetisk desperate forsøg på at gøre virkelighed til legende og legende til myte. Det er selvfølgelig også fint nok, men behøver vi andre blive belemret med denne pupertetsagtige identitetssøgning.
Det eneste, der fungerer nogenlunde i denne film, er skuespillet. Fremhæves skal Dennis Quaid, der er udmærket i rollen som den texanske familiefader, der brændende ønsker sig en karriere som baseballspiller, og Brian Cox er som altid solid i rollen som den autoritære far, der prøver at finde ind til sin søn igen. Resten kan lige gå an.
Dette kan dog ikke forhindre at ”The Rookie” er en gang overfladisk sødsuppe af værste amerikanske kommodeskuffe, der ikke bliver til andet end 2 timers spild af tid!
