Dette er en filmatisering af én af Bret Easton Ellis´ første romaner, ’The Rules Of Attraction’, som på dansk er blevet givet den nærliggende titel – ’Uskrevne Regler’. Kender man til Ellis’ forfatterskab, vil man sidde med en knugende fornemmelse af at have stødt på navnet Bateman før. Og det er ikke helt ved siden af. Hovedpersonen i hans mest sælgende værk – ’American Psycho’ – var nemlig massemorderen Patrick Bateman – Sean Batemans storebror.
I ‘The Rules Of Attraction’ centrerer dramaet sig om Sean Bateman, Lara ( Jessica Biel ), Lauren Hynde ( Shannyn Sossamon ), Paul Denton ( Ian Somerhalder ), Victor ( Kip Pardue ) og Mitchell ( Thomas Ian Nicholas ). Alle er de studerende med tilknytning til det private rigmandsuniversitet Camden College. Vi er i slutfirserne og tiden går med fester, hvor det primære indhold kan deles i tre portioner : sex, alkohol og stoffer.
Men under overfladen lurer en følelsesjungle, som dulmes af ovennævnte substanser. Forviklingerne har så dybe forgreninger, at aktørerne ikke selv kan følge med. Kan du? Paul er forelsket i Sean, som er forelsket i Lauren, som tidligere har været forelsket i Paul, men nu er forelsket i Victor, som er taget til Europa. Rundt om disse hovedpersoner, florerer selvmord og overdoser. De er udfaldet af en flugt fra virkelighedens uperfekte Verden, hvor tiltrækningens uskrevne regler altid regerer. Den første regel er, at der ikke er nogen regler. Men udfaldet florerer også fordi det handler om en række rodløse unge, der lever en vakuum pakket tilværelse uden noget fast mål med deres liv. Spørger man ind til dem, ved de ikke engang hvad deres hovedfag på studierne er. De har skiftet hovedfag så mange gange, at de er holdt op med at tælle.
Eleverne på Camden College kæmper sig igennem den ene fest efter den anden ( f. eks. The Edge Of The World Party og The Dressed To Get Screwed Party ) med seksualiteten hængende uden på kroppen og følelserne fanget indeni, som var de taget til fange i kærlighedens fængsel.
I modsætning til ungdomsfilm som American Pie, inviterer The Rules Of Attraction os, som seere, faktisk indenfor i disse følelsernes smeltedigel. Igennem voiceovers er man hele tiden på bølgelængde med personernes følelsesregister, om end de ikke altid giver fysisk udtryk for det tænkte.
Roger Avary leger i den grad med fortællemediet. Han form er yderst stilsikker men også særdeles grænsesøgende. Men vælger man at hænge på, bliver man gæst ombord på et syntetisk syretrip igennem hans eksperimenterende univers. For eksperimentere, det gør han. På billedsiden bliver der leget med de visuelle rammer. Der bruges mekanismer, der ikke er set før i denne type film. Men det bliver den underbyggende virkning ikke mindre af. Klipningen er særpræget og nærmest æstetiserende. Men det funkler.
Intensiteten er i visse scener så stærk, at man ikke ved hvorvidt man skal vende sit ansigt bort i afsky, eller man for alvor skal lade sine øjne indfange det viste. En af de scener der virker kraftigst i dette henseende, omhandler pigen i kantinen( Theresa Wayman ), der vælger at tage sit eget liv, fordi den fyr hun er forelsket i ikke ser til hendes side. Scenen er så dyster og skæbnesbetonet, at man næsten sidder med en klump i halsen og få de første antydninger af tårer i øjenkrogene. I det hele taget fungerer scenerne styk for styk og som ét hele som en stemningsopbyggende oplevelse og indfanger i den grad essensen af en bog, der med sin harske ironi sætter den amerikanske ungdom i slutfirserne på spidsen. Et alvorligt billede får et ironisk tvist. Adskillige gange tvinges man til at varme lattermusklerne op, men ikke desto mindre bliver man aldrig i tvivl om seriøsiteten i det fortalte.
Figurerne i The Rules Of Attraction er solidt castet og supplerer hinanden perfekt. En ungdomsstjerne som James Van Der Beek ( Dawson’s Creek ) formår for alvor, at bryde ud af sin puppe i denne film. Jamen for fanden, han kan jo spille skuespil. Andre overbevisende roller leveres af Shannyn Sossamon som den følelsesmæssigt forvirrede Lauren Hynde. Clifton Collins Jr. Spiller Seans leverandør af stoffer – Rupert. Og det gør han så overbevisende, at man skulle tro, at han havde sniffet et helt bjerg kokain inden optagelserne.
I et par forholdsvis anonyme roller ses Faye Dunaway og Eric Stoltz, der også kan opleves i Roger Avary’s Killing Zoe. Avary har netop påbegyndt præpoduktionen af endnu en Bret Easton Ellis-roman, nemlig ”Glamorama” om en mandlig models overfladiske liv i starten af halvfemserne. Med The Rules Of Attraction som udgangspunkt kan man ikke andet end glæde sig til denne næste filmatisering.