Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Paul Kemp (Johnny Depp) er en dybt alkoholiseret forfatter, der ikke er i stand til at sælge noget som helst. Han tager til San Juan, Puerto Rico, hvor han får et job på en avis, men hans skriverier om fattigdom i San Juan, behager ikke redaktøren Lotterman (Richard Jenkins), da det er dårligt for turismen. Da Kemp møder freelance ejendomsmægleren Sanderson (Aaron Eckhart) forelsker han sig i hans forlovede Chenault (Amber Heard), men da Sanderson tilbyder Kemp et job som et led i et større fupnummer, afviser han tilbuddet. Kemp ender i fængsel efter en druktur og Sanderson betaler kautionen og Kemp bliver nu tvunget til at deltage i fupnummeret og det betyder samtidigt at Kemp pludseligt kommer skræmmende tæt på fristelsen Chenault.
Romanen bag The Rum Diary er skrevet af Hunter S. Thompson, som de fleste måske vil genkende som forfatteren bag den autobiografiske roman Fear and Loathing in Las Vegas: A Savage Journey to the Heart of the American Dream, der blev filmatiseret af Terry Gilliam i 1998 med Johnny Depp og Benicio Del Toro, som henholdvis stofmisbrugende journalist og advokat, der drager til Las Vegas i et surrealistisk og hallucinerende trip. Thompson skrev The Rum Diary allerede i 60’erne, men bogen udkom først i 1998 og har siden været undervejs i tilblivelsen til film, men det er altså først sidste år, at den blev realiseret efter gentagende problemer i produktionen.
Depp var sandsynligvis manden, der i sidste ende gjorde det muligt, at filmen realiseret, da han efter Thompsons begravelse i 2005, gjorde projektet til en personlig mission, da Depp og Thompson var blevet gode venner siden 1994. Depp vender på en måde tilbage til rollen fra Fear and Loathing in Las Vegas da ligheden mellem de to hovedkarakterer er slående og det virker mere som om, at det er Depp, der har fået frie tøjler, end det er instruktøren Bruce Robinson, der har bidraget til karakteristikken.
Hvis man har forhåbninger om, at The Rum Diary er ligsom Fear and Loathing, bliver man slemt skuffet. I Fear and Loathing herskede der kaos og vanvid i en fuldstændig ustruktureret historie, som perfekt skildrede indersiden af stofmisbruget og dens fatale (og komiske) konsekvenser. The Rum Diary er meget mere struktureret og kausal med plotdrevet logik, der til tider var helt fraværende i Fear and Loathing. The Rum Diary bærer tydelig præg af Gilliams fravær og en historie, der bare er mindre attraktiv og interessant.
Der er uden tvivl komiske elementer i filmen og scener der fortjener gensyn, men overordnet set slår filmen ikke til. Den mister sin begyndende charme og gode takter, og munder I et trekantsdrama og slutning, man helst havde været foruden. I sidste ende får man allermest bare lyst til at hoppe ind i skærmen til de Costaricanske strande, drikke et glas rum og ligge under et palmeblad. Men det er desværre ikke muligt endnu.
SF/Fox.
