Efter en spring-break strandfest vågner en gruppe tømmemændsramte unge op på stranden – men da det viser sig, at alt der rører sandet dør vender den døsige stemning sig hurtigt til et rent overlevelsesdrama.
Steven Spielbergs ’Dødens gab’ lagde strandene øde i 1975, da den skræmte folk fra vid og sans – og siden da har horror-entusiaster ihærdigt brugt havet og stranden som passende location til deres skræmmende eller festlige blodudgydelser. Og inden for de senere år har især SiFy-channels ’Sharknado’ nærmest har fået en kultfølge med sit bevidste overdrevne og platte horror.
Problemet med ’The Sand’ er, at den ikke kan finde ud af om den skal være ’Dødens Gab’ eller ’Sharknado’. Mens filmens CGI-effekter er så horrible, at de er grinagtige, så bliver hele historien spillet utrolig straight – og som publikum ved man ikke om skal grine eller græde. For det er hverken sjovt eller særlig godt veludført.
Mens selve ideen om dræbende sand egentlig er meget sjov – en slags horror’ens udgave af ”jorden er giftig”, så forvaltes det hele så forfærdeligt. Manuskriptet er fyldt med plothuller – de ene øjeblik kan sandet punkterer bildæk, det næste øjeblik kan man gå på det med håndklæder?
Karaktertegningerne er klichefyldte og stereotypiske, især en sidehistorie om to pigers kamp om den flotte fyr er decideret åndssvag og irriterende afviklet. Karakterne agerer konstant total irrationelt, ikke mindst en strandbetjent som dukker op og kun gør det hele meget værre.
Skuespilpræstationerne er tå krummende, og det er selvom den spirende final-girl Brooke Butler (’All Cheerleaders Die’) ellers har hovedrollen.
Havde ’The Sand’ så bare været så dårlig, at det endte med at være sjovt, så kunne man måske have opnået et minimum af underholdningsværdi. Men nej, desværre. Havde man gået all-in på at være bevidst overgearet og sjov kunne det måske have reddet endnu en stjerne eller to mere hjem.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Another World Entertainment.