I den første film blev ”The Best Exotic Marigold Hotel” løftet fra at være et hensygnende refugium i eksotiske indiske omgivelser for en flok ældre englændere, der med hver sit motiv ønskede at lægge fortrædelighederne i Good Ol’ England bag sig – til at være en ambitiøs upcoming hotelvirksomhed.
I efterfølgeren ser hotellet – og gæsterne også, for den sags skyld - i det store og hele stadig slidte ud. Dev Patel spiller igen den håbefulde, naive og samtidig stærkt entusiastiske hotelvært Sonny Kapoor, der nok har skruet lidt vel meget op for de forretningsmæssige ambitioner om at åbne endnu et hotel. En ambition, der truer med at forstyrre hans forestående bryllup med Sunaina.
En vinkel på Sonnys ambitioner er at blive tilsluttet en international hotelkæde, hvortil han henter hjælp fra hotelgæsten Muriel Donnelly, spillet med tør britisk lune af altid fremragende Maggie Smith. Mens Sonny venter på afklaring af situationen, får hotellet besøg af 2 udenlandske gæster, og Sonny har fået den opfattelse, at den ene er en forretningsspion, som er udsendt for med selvsyn at vurdere hotellets kvalitet og virke. På den måde bliver historien drejet i retning af forvekslingskomedie. Richard Gere befinder sig klart ganske udmærket i det eller i ellers i forvejen glimrende castede persongalleri med sin understregning af den nytilkomne mandlige gæsts ikke helt klare hensigter.
Gæsterne fumler fortsat rundt i deres ihærdige søgen efter kærlighed i livets efterår. Det lykkes klart for nogle af dem. For andre fører vejen blot til misforståelser og/eller nederlag. Og for Muriel ender det faktisk med, at hun kryber helt ud af sin bitre stiff upper lip-arrogance og bliver helt menneskelig.
På den måde ender ”The Second Best Exotic Marigold Hotel” såmænd med at være et ganske glimrende tidsfordriv, hvis der skulle være et par timer til overs på en regnvåd december-aften. Filmen har blot ikke den nyhedens interesse og charme, som løftede forgængeren markant højere op.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Fox-Paramount.