Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Start kameraet, lad det rulle i 78 minutter, sluk kameraet. Ja, det er sjældent at det sker (læs: kan lade sig gøre), men The Silent House er skudt i et hug, uden klipning, men altså i realtid. Vi er i den håndholdte genre, dog uden at vi ”kender” den der filmer, som det ellers er tilfældet i f.eks. The Blair Witch Project, Cloverfield, Rec/Quarantine og dets lige. Men det gør det ikke mindre skræmmende.
Alt vi skal bruge er 4 skuespillere, et mørkt hus og nogle udefinerbare lyde. Så er uhyggen i gang. Laura og hendes far ankommer til et hus, som de skal hjælpe med at gøre i stand for ejeren, da huset snart skal sælges. De to skal overnatte i huset, så de kan tage fat på arbejdet næste morgen. Bedst som der er blevet nattero i huset, hører Laura en række uhyggelige lyde. De tyder på at stamme fra første sal. Laura beder sin far om at tjekke, hvor lyden stammer fra og faren begiver sig oven på. Det er sidste gang Laura ser sin far i live, og den psykiske terror tager til herfra.
Utroligt nok er filmen baseret på faktuelle hændelser som fandt sted i Uruguay sidst i 40'erne. Jeg skal naturligvis ikke afsløre noget som helst omkring handlingens videre forløb, da det vil ødelægge den total-oplevelse som seeren har til gode. Men det er en nervepirrende forestilling at være vidne til, og det er på ingen måde overraskende at filmfestivaller verden over har taget den til sig, lige fra Cannes til Stockholm.
Som du sikkert har regnet ud, har filmen ikke kostet alverden at producere. Det er lydene kontra stilheden, mørket kontra lyset, levende kontra døde, åbne øjne kontra lukkede øjne. Effektivt så det basker, og endnu en succes blandt film som dyrker gyset rent, uden monstre, maskerede mordere og andet mainstream. Om filmen her vil få hjemlig opmærksomhed, nu hvor udgivelsen er på plads, vil tiden vise. Man skal i hvert fald ikke undlade at vælge filmen, blot fordi der bliver talt spansk. Det gjorde der f.eks. også i f.eks. Børnehjemmet, hvilket jo var en særdeles bæredygtig gyser.
Har du sarte nerver, så skal du enten helt undlade at se The Silent House, eller alliere dig med en makker. Og så skal du sørge for at de 78 minutter opleves i et hug. Ikke noget med tissepauser, kaffepauser, tjekke mail eller sms. Filmen som nævnt optaget ud i ét, og derfor fortjener den også at komme til sin ret ud i ét. Man kan måske anke slutningen for at være en anelse skæv eller søgt, men hvis det er sådan at de virkelige begivenheder udspillede sig, så er det vel sådan det er...
God fornøjelse i mørket. Bøøøh!
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
PAN Vision.
