Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
The Strangers er ikke en rar film. Lige fra første scene, fornemmer man, at noget vil ske og det hele emmer af uhygge og håbløshed. Det er en af de gyserfilm, hvor man hele tiden sider og tænker ”Ville jeg gøre det samme, hvis jeg nogensinde kom i samme situation?”. Det håber jeg ikke!
Vi møder parret Kristen og James, spillet hhv. af Liv Tyler (du ved hvem hun er!) og Scott Speedman (fra Underworld og Felicity), der efter et bryllup og James' mislykkede frieri, er taget til James' forældres afsides hytte. Udover at der generelt er en dårlig stemning imellem dem, bliver det ikke bedre af, at det midt om natten banker på døren.
Med det simple akt at åbne, for at se hvem det er, starter en nat med terror, vold og død. Udenfor står en pige, gemt i mørket og spørger efter en ”Tamara”, der naturligvis ikke er til stede.
Da James ( i en lidt akavet scene) kører efter cigaretter til Kristen, kommer pigen tilbage. Og denne gang har hun sine to venner med. Og de har alle masker på. Det tegner ikke godt! Først begynder det at banke forskellige steder udenfor og så begynder ting indenfor at forsvinde.
I en af de mere creepy scener, ser vi Kristen lede efter sin mobiltelefon, mens en af de fremmede står gemt i skyggerne lige bag ved bag hende. Og selvom James kommer tilbage, bliver hans bil hurtigt smadret og han er ligeså hjælpeløs og bange som Kristen.
Det eneste de tre fremmede er ude på, er at terrorisere de to, tilsyneladende uden anden grund end at de var hjemme. Og når de endelig bliver trætte af at lege...
Fra start til slut er ”The Strangers” et intenst og virkeligt uhyggeligt bekendtskab, der drager klarer paralleller til 70'ernes slasherfilm (ikke mindst John Carpenters Halloween).
Ikke nok med at filmens instruktør, debutanten Bryan Bertino, bruger godt 25 minutter på at bygge karakterene op, så man relaterer meget bedre til dem, men han har også skabt en god solid gyserfilm, der ikke er afhængig af blod og ”jump-scares” som ellers er så oppe i tiden. Følelsen af isolation er komplet, selv under bryllupsscenerne, hvor kameraet kun fokuserer på Kristen og James. Det fungerer virkelig godt og det eneste tidspunkt, man bliver en smule hevet ud af handlingen, er når begge karakter forlader huset for at finde en radio i skuret ude i haven. Der sidder man lidt bagefter og tænker ”hmm, det var nytteløst”.
Desværre er det også tydeligt at Bertino, der også har skrevet manuskriptet er bedre til at opbygge stemning end til at skrive slutninger og filmens ”shock-ending” holder ikke helt. Dog vil jeg lige nævne scenen, hvor de tre fremmede smider maskerne og kører væk. Det giver en god ide om den kyniske og meningsløse handling, de lige har lavet.
Og det er klart at denne type film ikke ville fungere ordentligt, hvis ikke skuespillet var med og det må man sige det er. Det er så vidt jeg kan huske Liv Tylers første gyserfilm og hun fungerer rigtig godt som screamqueen. Bare se på hendes reaktioner, når noget rør sig i mørket! Speedman, der ikke just er kendt for sit sindsoprivende skuespil, gør det også fint og formår at få James til at virke realistisk, både i sine valg, men også måden han reagerer på i mange situationer. Desuden er en anden ting med til at gøre uhyggen værre. Lyde bliver brugt enormt effektivt og alt lige fra en lille knirken, til parrets pladespiller er med til at øge stemningen. Hvis du har et ordentligt surround anlæg og højtalere, gør det bestemt det hele meget bedre.
Filmens ekstramateriale er sparsomt. 2 slettede scener, der ville have tilført en lille smule mere karakterdrama og en kort featurette, der handler om, hvordan filmen er lavet og hvad der skulle til at opbygge stemningen i filmen.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Sandrew Metronome
