Allerede i filmens introscene pibler humor og selvironi frem. Kameraet zoomer helt ind på Hollywood’s “Walk of Fame” med navnet Elisabeth Sparkle (spillet og leveret med en toppræsentation af Demi Moore) cementeret direkte i æresfortorvet, som er fire km lang. Billedligt talt så over- og gennemlever vores hovedperson via sin femtakkede stjerne tidens tand. Årene går og årstiderne skifter. Der kommer revner i den femtakkede stjerne og ekskrementer fra hunde efterlades og travle forbipasserende taber al slags mad/burgere med ketchup ‘på hende’. Til sidst kommer en fejemaskine og tørrer ‘hende op’.
Inden Elisabeth Sparkle rammer bunden og nedværdigelsen ender i en kombination af surreelle, visuelle og satiriske elementer fra body-horror film-genren, følger vi hendes deroute. Efter hendes sædvanlige fitness-show i primetime morgen-TV, bliver hun beordret til at spise sin fødselsdagsfrokost med chefen (spillet komisk og med overdreven gestik af Dennis Quaid), som smasker og sviner med at pille rejer foran hende, mens han er ved at fyrre hende. Han minder om en tegneseriefigur ligesom persongalleriet i den australske film “Strictly ballroom” fra 1992, hvor danselærerinden (spillet fantastisk af Pat Thomsen) hele tiden husker sig selv på at have sit ‘happy face’ på, selv når tingene er ved at gå skævt. Det samme siger chefen til Elisabeth Sparkles, at hun ikke skal tage fyringen personligt, men at tage sit ‘happy face’ på og se tilbage på al, hvad hun har opnået, nu da hun skal skiftes ud med en yngre model. For en ting underholdningsindustrien ikke kan tilgive er aldring, især for kvinder.
Hun går i total desparation og lokkes med midlet ‘the substance’, som kan transformere hende til et ‘nyt selv’. Den nye version Sue (spillet eminent af Margaret Qualley) og den originale Elisabeth skal overholde en symbiotisk balance. De skal bytte plads hver syvende dag og tage en daglig indsprøjtning for at stabilisere. I instruktionen i forbindelse med at indtage midlet står fremhævet: “Remember you are one”. Det bliver en makaber og faustisk pagt, hvor den unge Sue vil have mere tid og tilraner sig flere dage end de syv dage, fordi hun er ung og vil feste og have sex og oplever kæmpe succes med det samme, hun kommer til verden af Elisabeth Sparkle og tryllemidlet. En fremmed mand på et cafeteria varsler og spørger Elisabeth Sparkle direkte, om den nye version er begyndt at tære på hende?
Filmen pirrer publikums nysgerrighed og sætter spørgsmåltegn ved, om de to kvinder eller parasitten og originalen deler samme bevidsthed?