Skriv en kommentar
I 90’erne var hun her, der og alle vegne. Tænk bare på “Ghost”, “G.I. Jane”, “A Few Good Men”, “Disclosure”, “Indecent Proposal”, “The Scarlet Letter” og “Striptease”. Demi Moore var vores allesammens darling. Da 00’erne pressede sig på, var det så som så med de store hovedroller og stort anlagte film. Moore blev overhalet af nye friske skud, og selvom hun aldrig var arbejdsløs, så blev hun nok generelt lidt tabt i mængden.
Af samme årsag passer hun perfekt i rollen som Elisabeth Sparkle. Tidligere en kæmpe Hollywood-stjerne og nu blikfang i workout-programmer på tv. Lige indtil man ikke er det mere. Da Elisabeth har rundet de 50 år er der nemlig ikke længere større kommerciel værdi i hende. Fyret på gråt papir så at sige. Elisabeth må se hendes popularitet blegne, og kulminationen sker ved, at Elisabeth ser hendes reklameposters blive pillet ned i bybilledet og af samme årsag glemmer at orientere sig i trafikken. Bang! Trafikuheld…
Elisabeth ender på hospitalet, hvor hun i sin helbredende fase stifter bekendtskab med et præparat kaldet The Substance, der er et nyt produkt på det illegale marked. Det lover dig yngre, smukkere og helt perfekt. Dog er der nogle skarpe regler, konsekvenser og påbud, som man skal være opmærksom på. Det allervigtigste er, at man skal huske på, at man er én og samme person!
Elisabeth lader sig friste og begynder at anvende The Substance. Få øjeblikke efter indtag sker der en form for mutation med hendes krop og ud af sin ryg dukker et nyt væsen op. Yngre, smukkere og helt perfekt - men stadig med Elisabeths bevidsthed. En af reglerne for brugen af The Substance er, at man skal foretage et skifte mellem sine kroppe hver 7. dag. Så mens at den nye perfekte kaldet Sue bevæger sig ud i verden, så ligger Elisabeths oprindelige krop i dvale den næste uge. Sue går naturligvis til audition til Elisabeths fyrede job. Hun får det omgående og hyldes nu igen, og mærker atter klapsalver og komplimenter. Lige så lykkelige Sue er, lige så ulykkelig er Elisabeth i den uge, hvor den oprindelige krop fungerer. Herfra har du måske allerede regnet ud, hvad der kommer til at ske. Regler for brugen af The Substance overholdes naturligvis ikke, og straks efter krakelerer enhver facade og en rivalisering mellem Sue og Elisabeth opstår, selvom de er et og samme sind.
Det bliver vildt, voldsomt og vulgært og ender i en rendyrket omgang body horror. Coralie Fargeats vision om jagten på evig skønhed og ungdom er decideret grotesk og dermed også ret så fascinerende. Fargeat har instrueret, skrevet, produceret og klippet The Substance, som er blevet et verdensomspændende fænomen holdt op mod samfundets tendens til perfekthedskultur. Hvad filmen ikke allerede har høstet af priser… og mon der venter endnu mere glamour i form af Oscars i år? Som minimum nomineringer tør jeg kalde den. Disse afsløres i øvrigt på torsdag. Vi taler desuden om en film, der allerede har rundet 5 gange indtjening i forhold til filmens budget. Vi taler om en film, som alle snakker om, hvis man har set den. Ergo er The Substance en film som man ikke ikke kan se.
Demi Moore shiner som Elisabeth. Særligt i den fase, hvor præparatet giver bagslag. Margaret Qualley er godt castet som skønheden, der vil gøre alt for at forblive Sue. I kulissen gemmer sig Dennis Quaid som mediemogulen, der tilsidesætter al menneskelig omsorg, men udelukkende bruger sine aktører som grisk pengespekulant. Nogle medier kalder ham 2024s største filmskurk, og jeg kan se, hvad der menes med dette. The Substance er et vanvittigt interessant værk, men jeg vil dog ikke kalde den et gennemgående underholdende og blikfangsmagnet. Den syrede univers bliver til tider lidt overgjort, og slutningsopbygningen ligner et bevidst avangarde og kunstnerisk blodsprøjt blot for gorens skyld.
Jeg lander på den gode side af middel. Straffen er hård i forhold til at have et så originalt produkt, og så ikke følge det helt til dørs. The Substance lander på 4 stjerner.
