Skriv en kommentar
The Unborn er simpelthen dårlig. Jeg er stor fan af gyser-genren, og instruktøren David S. Goyer påstår at have været inspireret af mesterværker som ”Rosemary’s baby” og ”Eksorcisten.” Om han mener det som en dårlig joke, er ikke sikkert, men der er ikke nogen klassisk, snigende uhygge at spore i ”The Unborn” – bare en dødfødt (undskyld) historie og et bombardement af billige chok-effekter. Men jeg morede mig gevaldigt!
Vores hovedperson er den unge studerende og babysitter Casey (spillet fint nok af kønne Odette Yustman, der var med i den uendeligt bedre ”Cloverfield”.) Casey fordriver tiden med at babysitte skumle børn, jogge i mærkeligt tomme snedækkede parker, få uhyggelige hallucinationer, plaske vand i ansigtet og stirre ind i spejle. Dét med hallucinationerne og de skumle børn irriterer hende lidt, så hun begynder at undersøge, hvad det er, der foregår – med hjælp fra sin Kønne Ligegyldige Kæreste (check) og sin Smarte Sorte Veninde (check).
Casey opdager til sin rædsel, at hun lever midt i en absurd verden af gyser-klichéer. Hun bliver kort sagt forfulgt af en ond ånd fra jødisk mysticisme, en såkaldt ’dybbuk.’ Filmen burde altså have heddet ’The Dybbuk’, men det ville ikke have lydt så ildevarslende med en film, der lyder, som om den handler om et snedker-værktøj.
Casey opdager også noget med en dødfødt tvilling, en mor, der begik selvmord, og en bedstemor, der nu sidder på plejehjem og engang var i en koncentrationslejr, hvor nazisterne udførte okkulte eksperimenter (yes!), der bragte den grufulde ’dybbuk’ ind i vor verden. Derefter dør nogle personer, ligesom for at fylde tiden ud, og Casey når frem til, at hun må få udført en eksorcisme.
Man må nærmest beundre det gåpåmod, med hvilket filmen tordner igennem effekter, klichéer og ting hugget med arme og ben fra andre, bedre eller ligeså dårlige gysere – fra ”The Boys from Brazil” til ”The Grudge”/”Ju-on” til samtlige gysere lavet om eksorcismer. Skuespillet er ret ligegyldigt. Tragisk nok dukker store navne som Gary Oldman og Jane Alexander op i biroller, som de heller ikke anstrenger sig meget for at udfylde.
Men ’The Unborn’ leverer lige præcis, hvad den lover på plakaten – gyser-klichéer og en køn, letpåklædt heltinde. I det mindste er den ”original” og ikke en fortsættelse eller en genindspilning af en gammel amerikansk eller nyere asiatisk gyser. Det er også forfriskende, at den er (løst) baseret på jødisk mysticisme og ikke kristen. Der er noget fint kamera-arbejde her og der, samt et par effektive ’bøh’-momenter. Og så har filmen nogle gyldne, ufrivilligt komiske øjeblikke, med replikker som ”You must finish what began in Auschwitz!”
Så når jeg giver filmen én stjerne, betyder det absolut ikke, at jeg ikke vil anbefale den – hvis du er specielt til gysere, eller hvis du har set ’Slumdog Millionaire’, ’Milk’, ’Frost/Nixon’, ’Doubt’ og alle de andre gode, intelligente film, der går i biografen lige nu. ’The Unborn’ er som sagt dårlig. Men den er dårlig på en letfordøjelig, underholdende og ufrivilligt sjov måde, og den leverer varen på (gudskelov) kun halvanden time. Og så er den hurtigt glemt igen.
