Familien Hunter bliver ramt af en voldsom tragedie, medens datteren Shelly (Linda Cardellini) hyldest i succés på highschool under en forestilling, bliver den nervøse søn Kyle (Trevor Blumas) hjemme, men da familien kommer hjem, far, mor og datter, finder de Kyle i garagen lukket inde i en bil, kvalt i udstødningsgas. Denne oplevelse tager så hårdt på familien, at Micheal (Andy Garcia) bliver skilt fra konen, opgiver sin praksis som terapeut, og begynder at skrive bøger, og et skæg der vokser parallelt med dette. Han holder dog stadig forelæsninger, og ved en sådan, møder han en elev, han undervidste for en del år siden. Hun er nu selv igang, og er inde i en letter kompliceret sag, og beder indtrængende Michael om hjælp. Men Michael står fast, ingen patienter, hun giver ham dog materialet, inden de skilles. Et eller andet sted er der noget der ganver, og Michael giver tilsidst efter. Patienten er en ung fyr Tommy Caffey (Vincent Kartheiser), og på samme alder som Kyle var, da hændelsen indtraf.
Michael opsøger Tommy på børnehjemmet, og der opstår hurtig en kontakt. Det er tydeligt at Tommy hører til de kvikke. Det usagte står alligevel imellem dem, Tommys forældre og det der skete for mange år siden, da faren, en dag da han kom tidlig hjem fra arbejde, opdagede moren sammen med en anden, og det raseri der fulgte, og moren der lå med blod omkring sig. Måske i form af Michael egen afmagt og hans mindre genfindelse af sin egen bortkomne søn i Tommy, genskabes en kontakt imellem dem. Michaels forhold til datteren, er dog stagneret, og en dag da hun henter ham, for hun øjekontakt med Tommy. Og pludselig vendes billedet langsomt, de bliver tiltrukket af hinanden, men der er noget ved Tommy, der ikke er forløst, selvom han snart skal forlade børnehjemmet til fordel for det virkelige liv. Og tingene synes at tage en uventet drejning.
Tom McLoughlin er ude i drama/thriller genren med denne film, der har de rigtige momenter, godt styret af et par bemærkelsesværdige roller i Linda Cardellini og Vincent Kartheiser, der begge kunne spås en gylden fremtid på en helt speciel location i Californien. Andy Garcia, spiller også ganske udemærket, dog ikke en af hans store roller. Filmen er dog noget patetisk, og lidt forstyrrende kører violinerne og celloerne voldsomt om kap i baggrunden, der er slet ikke den filmiske stilhed, der tiltider har langt større effekt. Man kunne have håbet på lidt mere intensitet, hvilket et par scener mangler. Men man forbavses alligevel af historiens udgang.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Scanbox.